Tallene er naturligvis gennemsnitsværdier for både forskellige familiestørrelser, forskellige boligformer og forskellige klimazoner. Alligevel er de meget illustrative.
| Tiltag |
Reduktion i kg CO2 pr år |
|
Slå plænen med en traditionel græsslåmaskine.
|
40
|
|
Installere en spare-bruser
|
150
|
|
Udskifte alle pærer med energisparepærer
|
250
|
|
Kun vaske tøj ved 30 og 40ºC
|
250
|
|
Bruge solfanger til det varme vand
|
360
|
|
Genbruge al papir, glas og metal
|
400
|
|
Holde to bil-fri hverdage om ugen
|
750
|
|
Isolere huset (fra ingen til fuld)
|
2.000
|
Så meget kan du nedsætte udledningen af kuldioxid fra din husstand. Tallene fra WMO skal betragtes som gennemsnitlige for boliger i industrialiserede lande generelt.
Har man lyst til at gå lidt videre, kan man starte med at overveje, hvilke apparater i hjemmet, der er de store energislugere. Et traditionelt køleskab bruger snildt 500 kilowatttimer (kWh) årligt - svarende til ca. 300 kilo kuldioxid - mens et nyere energirigtigt skab kun bruger 125 kWh, svarende til ca. 75 kilo kuldioxid.
Har man mod på det, kan man opstille et energiregnskab og et 'Kyoto-mål' for familien ved at udregne det årlige energiforbrug af f.eks. køleskab, tørretumbler, vandvarmer, vaskemaskine, opvaskemaskine med mere.
Med tallene for husstandens nuværende energiforbrug i hånden kan man indhente oplysninger om forbruget i nyt energi-økonomisk udstyr. Herefter er det muligt at regne sig frem til, hvor meget, der kan spares i kroner og øre på el-regningen og hvor meget udledningen af kuldioxid kan nedbringes.
Regnskabet kunne se således ud:
| Apparat |
kWh/år nu |
kWh/år nykøb |
kWh-besparelse |
CO2-besparelse |
Besparelse i kroner |
|
Køleskab
|
500 kWh
|
125 kWh
|
375 kWh
|
225 kilo
|
ca. 500 kr
|
|
---
|
---
|
---
|
---
|
---
|
---
|
Præcis hvor meget kuldioxid, der udledes, når man bruger en kWh, varierer alt efter, hvor i landet man bor. F.eks. udleder Eltra 525 gram kuldioxid pr. produceret kWh, mens Københavns E opgiver det samme tal til 652 gram.
Forskellen på udledningen pr. kWh forskellige steder i landet skyldes blandt andet fordelingen af de danske vindmøller. Man skal dog være opmærksom på, at når el-forbrug falder, så er det principielt de kul- og gasfyrede kraftværker, der mindsker produktionen og ikke møllerne. Derfor vil den reelle kuldioxidbesparelse være større end 500-600 gram pr. kWh - måske helt oppe i nærheden af ét kilo pr. kWh, hvis den stammer fra ren kulfyring. Det nøjagtige tal for pris og udslip pr. kWh kan oplyses af dit el-selskab.
Også familiens daglige transport kan indarbejdes i regnskabet. En bil udleder i følge Teknologisk Institut ca. 2,3 kilo kuldioxid pr. liter benzin (én liter bliver til 2,3 kilo, fordi kulstoffet i benzinen går i forbindelse med luftens ilt). 2,3 kilo/liter svarer til 150 gram/kilometer ved 15 kilometer/liter. Her er det altså nemt at nå langt i forhold til familiens Kyoto-mål.
Og hvor meget skal en almindelig dansk familie så spare? Danmark har som nation bundet sig til en 21% reduktion i udledningen af drivhusgasser for perioden 1990-2012, så et husstandsmål på 20% i de kommende år er en god begyndelse. Det kræver dog, at man har styr på både sit el-, varme- og transportforbrug og det kræver naturligvis en hel del at finde alle de relevante værdier. Heldigvis er der hjælp at hente mange steder på nettet. Prøv f.eks. at skrive søgeordene 'husstand', 'el-forbrug' og 'køleskab' i den søgemaskine, du plejer at bruge.
DMI deltager ikke i de politiske forhandlinger om Kyoto, men står til rådighed for de danske forhandlere med faglig viden og information, herunder klimaobservationer og beregning af mulige fremtidige klimaændringer. DMI er ligeledes aktive i FN's klimapanel IPCC, der udgiver rapporter om den faglige viden.
Af Niels Hansen, nsh@dmi.dk
DMI, 16. (opdat. 18.) februar 2005
Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk
Vejrudsigter, varsler og radarbilleder som SMS og MMS
|
