 |
Sådan deltager DMI i COP15
Klimatopmødet, COP15, i Bella Center er ikke kun for politikere og forhandlere. Det vil også vrimle med fagfolk inden for klima, energi og teknologi i alle mulige afskygninger. Derfor er DMI naturligvis også repræsenteret.
I 2009-udgaven af Conference of Parties er vi til stede i en lang række støttefunktioner, men vi arrangerer også selv en session om samarbejde mellem danske forskningsinstitutioner og udviklingslande.
DMI's indsats - kronologisk:
Under hele konferencen:
- Flere DMI-ansatte er udpeget til Udenrigsministeriets Green Team, der guider konferencens delegerede gennem junglen af danske klimaløsninger
- FN-organisationen WMO har en stand, som delvist er bemandet af lokale repræsentanter fra DMI
- WMO (World Meteorological Organisation) har udpeget en ekspert og to rådgivere fra DMI til sin delegation
- Den europæiske organisation for meteorologiske satellitter, EUMETSAT, har en stand, som delvist er bemandet af lokale repræsentanter fra DMI
- Danmarks Klimacenter på DMI er involveret i nogle af forhandlingssporene.
Enkelte dage:
- Tirsdag den 8. december: WMO's generalsekretær fremlægger en statusrapport om kloden klima på et pressemøde. DMI's direktør er som den danske repræsentant i WMO repræsenteret på pressemødet.
- Onsdag den 9. december: WMO afholder en række foredrag om de tre vigtige elementer i klimakendskab: Observationer, overvågning og forudsigelse.
DMI medvirker i en særlig session om, hvordan information- og kommunikationsteknologi kan støtte konkrete klimatiltag i den såkaldte ClimateChangeKiosk.
- Fredag den 11. december: I Nordisk Ministerråds stand præsenterer DMI det såkaldte FreshNor-projekt om ferskvandsbudgettet i de arktiske have.
DMI arrangerer sammen med Danmarks Tekniske Universitet, Energistyrelsen og De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland en række foredrag om samarbejdet mellem danske forskningsinstitutioner og udviklingslande.
- I en sen aftensession fortæller en række folk fra den europæiske organisation for meteorologiske satellitter, EUMETSAT, hvordan satellitter er en integreret del af klimaovervågningen.
- Lørdag den 12 december: I Nordisk Ministerråds stand præsenterer DMI det såkaldte FreshNor-projekt om ferskvandsbudgettet i de arktiske have.
- Fredag den 18. december: En forsker fra Danmarks Klimacenter fortæller om DMI's rolle som leverandør af klimamodeldata i et stort EU-projekt.
Der er links til flere oplysninger i Værd at vide-boksen til højre.
Af Bjarne Siewertsen, bsi@dmi.dk
© DMI, 5. december 2009.
Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk DMI's -nyheder
|