Satellitbilledet 'Europa i farver', der lægges på én gang i døgnet (12:00 UTC), vil altså fra på søndag hedde 'klokken 13:00' i stedet for 'klokken 14:00', som det har heddet sommeren igennem.
Når vi ikke blot flytter alle observationer og produkter, så de forekommer på samme klokkeslæt både til normaltid og sommertid, så er det på grund af det såkaldte synoptiske princip. Det har i mange år været et bærende princip for meteorologiske målinger verden over.
Det synoptiske princip går ud på at de vigtigste meteorologiske parametre - så som lufttryk, temperatur, fugtighed og vind - måles samtidig og efter samme retningslinier over hele jorden otte gange i døgnet (0, 3, 6, osv. UTC). Hver gang får man således et øjebliksbillede af atmosfærens aktuelle tilstand, der dækker hele kloden.
Danmark overgår til sommertid natten til den sidste søndag i marts og tilbage til normaltid (vintertid) natten til den sidste søndag i oktober. I 2007 betyder det, at vi skifter tilbage til normaltid den 28. oktober.
Forvirret? Så husk at det eneste du egentlig behøver, er at sætte uret én time tilbage, inden du går i seng lørdag aften og så ellers blot benytte dmi.dk som du plejer...
Der er mere om sommertid i 'Værd at Vide'-boxen til højre.
Af Niels Hansen, nsh@dmi.dk © DMI, 27. oktober 2007.
Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk DMI's -nyheder
|