 |
Ismasser under lup
Klodens ændrede klimatiske forhold påvirker i særdeleshed kryosfæren. Kryosfæren er betegnelsen for Jordens samlede ismasser.
Det er især randen af den grønlandske indlandsis, gletscherne på den antarktiske halvø og tykkelsen af den arktiske havis, der i dag er påvirket af den globale opvarmning. Det er samtidigt områder, man hidtil har haft svært ved at kortlægge direkte med satellit. CryoSat er derfor sendt i kredsløb for at bestemme afsmeltningen mere nøjagtigt og dermed bidrage til mere pålidelige prognoser for den fremtidige udvikling.
Selv om forberedelserne til CryoSat ufrivilligt blev forlænget, er der uafklarede spørgsmål til målemetoden, som først kan besvares, når satellitten leverer de første målinger fra rummet. For eksempel er snekortlægning på havis stadig et åbent spørgsmål. Sneen påvirker målingerne og vores chancer for at kortlægge istykkelsen med CryoSat - et af missionens hovedformål.
Serie af nye satellitter
CryoSat er tredje satellit i en serie fra ESA, der skal kortlægge Jorden. I samme serie er tidligere opsendt to andre satellitter: GOCE som kortlægger Jordens tyngdefelt og SMOS der registrerer havenes saltindhold og landjordens fugtighed (se 'Værd at Vide'-boksen til højre).
En 1:1 model af CryoSat stod udstillet på Kongens Nytov under klimatopmødet i december 2009. Satellitten er på størrelse med en Ford Fiesta og vejer 720 kg. Den blev sendt op fra Baikonur Kosmodrome i Kasakhstan med et ombygget SS-18 langtrækkende missil.
|
 |
 |
 |
| Måleprincip |
|
CryoSat måler afstanden mellem satellitten og Jordens overflade. Når man kender satellittens højde meget nøjagtigt kan man beregne jordoverfladens højde.
|
| Havis |
|
Når satellitten befinder sig over havis, måler satellitten højden af den is der stikker ud af vandet. Ind i mellem rammer satellitten en sprække i isen. Signalet fra vandet i sprækken er så kraftigt at selv om satellitten også kigger på noget af den omkringliggende is kan man måle vandoverfladens højde med centimeters nøjagtighed. Den del af isen der rager ud af vandet afhænger af isens tykkelse og isens massefylde (samt sneforhold osv.) og man bestemmer istykkelsen ved hjælp af Archimedes princip ved at gange med en is-massefylde-faktor.
|
| Glescheris |
|
Når satellitten befinder sig over gletscheris, måler den sne/is overflade højden. I modsætning til tidligere satellithøjdemålere har CryoSat ny teknik, der gør det muligt at måle selv de skrånende overflader langs isranden. Ændringer af gletscherens overflade højde skyldes hovedsageligt ændringer i isens tykkelse på grund af bortsmeltning, omfordeling eller pålejring, men også til en vis grad hvor tæt sneen er pakket hvilket afhænger blandt andet af temperatur.
|
|