Logo - link til forside 
 Vejret i Danmark og farvandene omkring Danmark.   Vejret i Grønland og farvandene omkring Grønland.   Vejret på Færøerne og farvandene omkring Færøerne.   Vejret og klimaet i hele verden.   Om DMI   Viden om Vejr, klima og oceanografi   Klimaet får gradvist større og større indflydelse på vores hverdag, efterhånden som vi tænker det ind i flere og flere af dagligdagen gøremål.   Havet omkring Danmark, Grønland og Færøerne, dets oceanografi og dets havis   Erhverv
 Nyheder 2012
Arkiv
 Nyheder 2011
 Nyheder 2010
Her startede du Nyheder 2009
 Nyheder 2008
 Nyheder 2007
 Nyheder 2006
 Nyheder 2005
 Nyheder 2004
 Nyheder 2003
 Nyheder 2002
Tjenester
 Nyhedsbrev
 Temaer
 Artikler på tryk
 RSS-nyheder
Udenlandske
 NOAA's National Hurricane Center
 Earth Observatory (engelsk/NASA)

Så kom den meteorologiske nattefrost

Natten til den 13. oktober 2009 kom den første meteorologiske nattefrost til Danmark. Det er - sjovt nok - præcis på den dato, hvor frosten i gennemsnit har ramt landet de seneste ti år.

Kold luft strømmer ned over Danmark fra nordlige retninger, og det kan mærkes på temperaturerne, især i de mørke timer. Natten til tirsdag den 13. oktober fik Danmark derfor sin første meteorologiske nattefrost i vinterhalvåret 2009-2010.

Et hul i skydækket sidst på natten over det sydlige Jylland fik temperaturen i Skrydstrup til kortvarigt at falde til lige under frysepunktet: minus 0,5°C. Herefter fik skyer nordfra igen temperaturen til at stige lidt. Da skyerne trak væk fra den mellemste del af Jylland faldt temperaturen også her og i morgentimerne nåede den under frysepunktet på målestationerne: Karup minus 1,4 °C, Isenvad minus 0,3°C og Ødum minus 0,5°C.

Meteorologisk nattefrost er frost ved en af DMI's mange målestationer i landet. Her måles lufttemperaturen i to meters højde og på lokaliteter som ikke har et ekstremt mikroklima. Så er data nemlig ikke brugbare i vejrmodellerne. Derfor har mange allerede oplevet frost i år.

Et gennemsnitsår

Ser vi på de seneste ti år i gennemsnit, så er den første meteorologiske nattefrost kommet natten til den 13. oktober. Altså præcis som i år. Og det er lidt sjovt, for perioden 1999-2008 dækker over store variationer. I 2001 skulle vi helt frem til den 8. november før frosten kom til en dansk, meteorologisk målestation. I 2005 skete det allerede den 17. september. En forskel på 51 dage.

  • 2009: 13. oktober ved Karup
  • 2008: 6. oktober ved Skrydstrup
  • 2007: 9. oktober i Stenhøj ved Frederikshavn
  • 2006: 30. oktober ved Bornholms Lufthavn
  • 2005: 17. september i Isenvad
  • 2004: 9. oktober ved Koldingegnens lufthavn
  • 2003: 30. september i Horsens
  • 2002: 24. september i Skrydstrup
  • 2001: 8. november i Foulum
  • 2000: 6. november i Ålborg

Lokaliteten er det sted, hvor den laveste temperatur blev registreret på datoen for den første meteorologiske nattefrost.

   Skybevægelserne natten til den 13. oktober 2009.
Skybevægelserne natten til den 13. oktober 2009. Det sydgående bevægelse af skydækket er tydelig. Billederne er nedtaget af DMI fra den amerikanske NOAA satellit, der kredser om Jorden i ca. 800 kilometers højde.
spacer.gif
spacer.gif
spacer.gif
spacer.gif

Mere af samme skuffe

Et højtryk ligger vest og nordvest for Danmark og bevæger sig kun ganske lidt mod øst. Derfor strømmer den kolde og klare luft fortsat ned over os fra nord og nordøst de kommende dage.

Det får nattefrosten til at komme igen ugen ud - måske med undtagelse af natten til lørdag, hvor en front med skyer og senere lidt regn skal forbi landet.

Dagsfrost har vi endnu ikke, men det er så småt begyndt at vise sig i den nordligste del af Skandinavien.

Frost. Foto Michael West.
"Vi har da haft frost flere gange i den sidste måned", skriver Michael West. Foto fra morgentimerne den 18. september.

Frosten snyder i jordhøjde

Frost i meteorologisk forstand gælder lufttemperaturen i to meters højde. Der kan forekomme frost i jordhøjde, selv når temperaturen et par meter oppe er flere grader over frysepunktet.

Som haveejer eller morgentrafikant skal du være på vagt allerede, når temperaturen i prognoserne kommer under ca. 4°C og vejret samtidig er klart og stille

En del glatføreuheld skyldes, at termometret uden for køkkenvinduet eller i bilen viser et par plusgrader. Det vildleder nogle til at tro, at der er fred og ingen fare. Det holder imidlertid ikke, for vejtemperaturen kan altså være under nul.

Af Lone Seir Carstensen og Niels Hansen, nsh@dmi.dk
© DMI, 13. oktober 2009.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS
Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk
DMI's RSS-ikon-nyheder

Sikker email til DMIOphavsret Privatlivspolitik  Send til en ven
Udskriv   English site   Kontakt DMI   Sitemap   Standard skrift Stor skrift   Send siden til en ven
 Varsler, varsel, vejrvarsel, varsel om farligt vejr
   Varsel markering Varsler om farligt vejr i Danmark
DotVarseldefinitioner
Gem og del med dine venner med Addthis
 Nyheder
DotKnastørt i København - pas på når du griller
24.05.2012
DotVarmebølge i København og Nordsjælland
24.05.2012
DotTirsdag med 27,7 og skybrud
23.05.2012
DotVarm mandag i maj
22.05.2012
DotGræspollen i luften
22.05.2012
DotÅrets første sommerdag - opdateret
21.05.2012
DotSolformørkelse søndag - billeder fra New Mexico
21.05.2012
DotAlberto tyvstarter Atlantens cyklonsæson
21.05.2012
DotFlere
 Værd at vide
 Produkt: Borgervejr
 Produkt: Regionaludsigterne
 Produkt: Byvejr
 Produkt: Vejrarkivet
 Nyhed: Morgen med følte frostgrader (12. oktober)
 Baggrund: Kuldeindeks
 spacer.gif
 Fra leksikonnet
 Dis:
Nedsat sigtbarhed på grund af vanddråber i atmosfæren.
spacer.gif
spacer.gif