Det var således kun udsigterne 3 dage frem, som lige præcis ikke holdt sig inden for målsætningen.
"Vi havde selvfølgelig håbet på, at vi kunne ramme alle tre, men det er så tilpas tæt på, at det ikke giver anledning til mange rynkede bryn," siger leder af DMI's centralvejrtjeneste, Søren Olufsen.
Generelt set bliver vejrudsigterne bedre i takt med, at meteorologerne får kraftigere computere, flere data og mere detaljerede fysiske beskrivelser af atmosfæren. Helt overordnet var en 5-døgns prognose i 2003 lige så præcis, som 3-døgns prognosen var det 23 år tidligere i 1980.
Rimfrost en vinterdag. Foto Bente Mønster.
Verifikation
Vi foretager løbende en vurdering af vejrudsigterne i forhold til det faktiske vejr. Processen kaldes verifikation og bruges til at opspore, hvor udviklingsholdet bag DMI's vejrmodel skal sætte deres kræfter ind.
I dette tilfælde er verifikationen foretaget på vejrudsigternes maksimumtemperatur for hele landet. Temperatur er den parameter, der bedst illustrerer præcisionen i en vejrudsigt; blandt andet fordi den er nem at måle. Det er straks sværere med nedbør, for en landsdel kan jo sagtens have bygevejr, uden at regnen nødvendigvis rammer nedbørmålerne, eller for dens sags skyld byerne i landsdelen.
Varsler
Når DMI udsender et varsel om farligt vejr - så er det naturligvis noget, der berører mange. Derfor foretager vi også verifikation på varslerne. Denne verifikation foretages på farvandenes kulingvarsler, og her var målet 79% korrekte varsler.
I tilbageblikket kan vi konstatere, at 80% af kulingvarslerne ramt plet.
Se den foreløbige afrapportering af DMI's klare mål for 2005.
For yderligere information kontakt Søren Olufsen, seo@dmi.dk
Af Bjarne Siewertsen, bsi@dmi.dk og Niels Hansen, nsh@dmi.dk
© DMI, 17. januar 2006
Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk
Vejrudsigter, varsler og radarbilleder som SMS og MMS
DMI's  -nyheder
|
