Logo - link til forside 
 Vejret i Danmark og farvandene omkring Danmark.   Vejret i Grønland og farvandene omkring Grønland.   Vejret på Færøerne og farvandene omkring Færøerne.   Vejret og klimaet i hele verden.   Om DMI   Viden om Vejr, klima og oceanografi   Klimaet får gradvist større og større indflydelse på vores hverdag, efterhånden som vi tænker det ind i flere og flere af dagligdagen gøremål.   Havet omkring Danmark, Grønland og Færøerne, dets oceanografi og dets havis   Erhverv
Her startede du Nyheder 2012
Arkiv
 Nyheder 2011
 Nyheder 2010
 Nyheder 2009
 Nyheder 2008
 Nyheder 2007
 Nyheder 2006
 Nyheder 2005
 Nyheder 2004
 Nyheder 2003
 Nyheder 2002
Tjenester
 Nyhedsbrev
 Temaer
 Artikler på tryk
 RSS-nyheder
Udenlandske
 NOAA's National Hurricane Center
 Earth Observatory (engelsk/NASA)

Så gik den halve vinter næsten uden vinter

I dag, mandag den 16. januar, er omtrent halvdelen af kalendervinteren passeret. Og det er sket stort set uden frembrud af rigtigt vintervejr med dagfrost og sne i driver.

Ifølge både kalenderen og den almindelige opfattelse, så begynder vinteren den 1. december og slutter igen ved udgangen af februar. Dermed kan vi med god ret opgøre årstidens første halvdel, nu hvor DMI's stationer har målt til og med den 15. januar.

Langt over normalen

"Her til morgen ligger vintergennemsnittet for Danmark på 4,3°C, hvis vi kigger temperatur fra 1. december og frem", fortæller klimatolog Rikke Sjølin Thomsen fra DMI's Data- og klimainformation.

4,3°C er 3°C over klimanormalen for den første halvdel af vinteren på 1,3°C. Klimanormaler er udregnet som gennemsnittet for perioden 1961-1990 og fungerer som referencepunkt for danske klimaopgørelser.

Temperatur 1. december 2011 til 15. januar 2012. Grafik Rikke Sjølin Thomsen.
Temperaturen i Danmark fra 1. december 2011 klokken 7.00 til og med 16. januar 2012 klokken 7.00 dansk normaltid.

Masser af vand

Mildheden har dog en pris i form af regn. Der er nemlig en stærk korrelation mellem temperatur og nedbørmængder i vinterperioden, påpeger meteorlog Lone Seir Carstensen

"Om vinteren er mildt vejr næsten altid koblet til en kraftig transport af atlantisk luft ind over landet fra vest. Den luft bærer i perioder store nedbørmængder med sig", forklarer hun.
"Omvendt er vores kolde vintre normalt præget af en østlig strømning fra det tørre kontinent, så her falder langt mindre nedbør. Når den falder, er det dog ofte i form af sne, som efterfølgende ligger på jorden og giver os en falsk fornemmelse af stor nedbørmængder".

Ifølge klimatolog Rikke Sjølin Thomsen er der frem til og med søndag faldet hele 152 millimeter nedbør i vinteren 2011-2012.
"Det er blot 9 millimeter under klimanormalen for hele vinteren, som vi altså blot er halvvejs igennem".

Nedbør 1. december 2011 til 15. januar 2012. Grafik Rikke Sjølin Thomsen.
Nedbøren i Danmark fra 1. december 2011 klokken 7.00 til og med 16. januar 2012 klokken 7.00 dansk normaltid.

Sol trods skyer

Med al den vestenvind - og de skyer og den regn, den bringer med sig - kunne man forledes til at tro, at det kun er blevet til ganske få soltimer. Særligt fordi daglængden er nede og vende på blot syv timer omkring vintersolhverv den 22. december. Interessant nok, er det faktisk ikke tilfældet denne gang.

"Vi har fået sol i 83 timer denne vinter indtil videre. Det er ret pænt med tanke på vejrtype og daglængde. Klimanormalen for vintersol er godt nok 155 timer, men heraf ligger de 69 timer i februar og de resterende blot 86 i december og januar", fortæller Rikke Sjølin Thomsen.

Soltimer 1. december 2011 til 15. januar 2012. Grafik Rikke Sjølin Thomsen.
Soltimerne i Danmark fra 1. december 2011 klokken 7.00 til og med 16. januar 2012 klokken 7.00 dansk normaltid.

Selv om milde vintre er regnfulde, så er de altså ikke nødvendigvis fattige på solskin. Og blæst er faktisk en af forklaringerne, vurderer meteorolog Lone Seir Carstensen.
"Blæst holder både tåge og lave skyer borte. Og selv om vi har haft mange store lavtryk forbi med skyer og regn, har der været tid til flotte opklaringer i koldluften bagved fronten med helt fine solskinsdage til følge", slutter hun.

Af Niels Hansen, kommunikation@dmi.dk
Data og grafik klimatolog Rikke Sjølin Thomsen
© DMI, 16. januar 2012.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
DMI's RSS-ikon-nyheder


Tilbage
Sikker email til DMIOphavsret Privatlivspolitik  Send til en ven
Udskriv   English site   Kontakt DMI   Sitemap   Standard skrift Stor skrift   Send siden til en ven
 Varsler, varsel, vejrvarsel, varsel om farligt vejr
   Varsel markering Varsler om farligt vejr i Danmark
DotVarseldefinitioner
Gem og del med dine venner med Addthis
 Nyheder
DotKnastørt i København - pas på når du griller
24.05.2012
DotVarmebølge i København og Nordsjælland
24.05.2012
DotTirsdag med 27,7 og skybrud
23.05.2012
DotVarm mandag i maj
22.05.2012
DotGræspollen i luften
22.05.2012
DotÅrets første sommerdag - opdateret
21.05.2012
DotSolformørkelse søndag - billeder fra New Mexico
21.05.2012
DotAlberto tyvstarter Atlantens cyklonsæson
21.05.2012
DotFlere
 Værd at vide
 Meteorologisk leksikon
 Spørgsmål og svar
spacer.gif
 Fra leksikonnet
 Koldeste forår
Kom i 1888 med en temperatur på 2,9°C i gennemsnit for perioden marts-april-maj
spacer.gif
spacer.gif