Logo - link til forside 
 Vejret i Danmark og farvandene omkring Danmark.   Vejret i Grønland og farvandene omkring Grønland.   Vejret på Færøerne og farvandene omkring Færøerne.   Vejret og klimaet i hele verden.   Om DMI   Viden om Vejr, klima og oceanografi   Klimaet får gradvist større og større indflydelse på vores hverdag, efterhånden som vi tænker det ind i flere og flere af dagligdagen gøremål.   Havet omkring Danmark, Grønland og Færøerne, dets oceanografi og dets havis   Erhverv
 Nyheder 2013
Arkiv
 Nyheder 2012
 Nyheder 2011
 Nyheder 2010
 Nyheder 2009
 Nyheder 2008
 Nyheder 2007
 Nyheder 2006
Her startede du Nyheder 2005
 Nyheder 2004
 Nyheder 2003
 Nyheder 2002
Tjenester
 Julekalender 2012
 Nyhedsbrev
 Temaer
 Artikler på tryk
 RSS-nyheder
Udenlandske
 NOAA's National Hurricane Center
 Earth Observatory (engelsk/NASA)

Så går vi ind i vinterhalvåret

Fredag den 23. september er efterårsjævndøgn - det vil sige at dag og nat på hele Jorden er lige lange - nemlig 12 timer hver.

Definerer man vinterhalvåret på den nordlige halvkugle som perioden fra efterårsjævndøgn til forårsjævndøgn (20. - 21. marts), og tilsvarende sommerhalvåret som perioden mellem forårsjævndøgn og efterårsdøgn, så betyder det, at vi alle vi, der bor nord for ækvator, starter på vinterhalvåret den 23. september 2005.

Hvis du giver dig  til at tælle dagene mellem de to jævndøgnsdatoer, vil du opdage, at sommerhalvåret er ca. én uge længere end vinterhalvåret, og at halvår defineret på denne måde altså ikke er præcis et halvt år lange. Det hænger sammen med, at Jordens bane omkring Solen ikke er cirkulær men elliptisk, og at sommeren på den nordlige halvkugle (det vil sige den periode hvor den nordlige del af jordaksen peger ind mod solen) for øjeblikket falder i den af banen, hvor Jorden kommer længst væk fra Solen.

Solhverv, jævndøgn og hældningsakse. Årets gang

Keplers 2. lov siger, at forbindelseslinjen mellem Solen og Jorden overstryger lige store arealer i lige lange tidsrum. Da den del af ellipsens areal, der svarer til sommer på den nordlige halvkugle (lys gul på figuren) er større end vinterhalvårets areal (lys blå på figuren) er sommeren altså længere end vinteren. En konsekvens af denne lov er, at planeterne ikke bevæger sig med den samme fart hele tiden. Når en planet er nærmest Solen (perihelium) har den sin største fart; herefter aftager farten gradvis indtil planeten er fjernest Solen (aphelium), hvor farten er lavest.

Herligt at vinteren er ca. en uge kortere end sommeren, men det er lidt synd for dem, der bor på den sydlige halvkugle hvor forholdet jo er omvendt. Til trøst for dem kan vi oplyse, at denne uretfærdighed udlignes med tiden, idet jordaksen ganske langsomt drejer rundt i en kegle (man siger at den præcesserer), og det betyder, at om 9000 år vil den nordlige jordakse pege væk fra Solen (retning B (angivet ved sommersolhverv) i stedet for som nu A) i den gule del af ellipsen, der så vil svare til sommer på den sydlige halvkugle.

Af Flemming Jensen, fj@dmi.dk

© DMI, 22. september 2005

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk
Vejrudsigter, varsler og radarbilleder som SMS og MMS
DMI's RSS-ikon-nyheder

Sikker email til DMIOphavsret Privatlivspolitik  Send til en ven
Udskriv   English site   Kontakt DMI   Sitemap   Standard skrift Stor skrift   Send siden til en ven
 Varsler, varsel, vejrvarsel, varsel om farligt vejr
   Varsel markering Varsler om farligt vejr i Danmark
DotVarseldefinitioner
Gem og del med dine venner med Addthis
 Nyheder
 Værd at vide
 Nyd årets længste dag - sommersolhverv (juni 2005)
 Hvornår er det så lige foråret kommer? (marts 2005)
 Tirsdag er årets korteste - men ikke koldeste - dag (december 2004)
 spacer.gif
 Fra leksikonnet
 Koldeste marts-nat
Kom den 6. marts, hvor der blev målt -27,0°C i Søndersted ved Holbæk.
spacer.gif

Få DMI Vejr på din smartphone

spacer.gif