Logo - link til forside 
 Vejret i Danmark og farvandene omkring Danmark.   Vejret i Grønland og farvandene omkring Grønland.   Vejret på Færøerne og farvandene omkring Færøerne.   Vejret og klimaet i hele verden.   Om DMI   Viden om Vejr, klima og oceanografi   Klimaet får gradvist større og større indflydelse på vores hverdag, efterhånden som vi tænker det ind i flere og flere af dagligdagen gøremål.   Havet omkring Danmark, Grønland og Færøerne, dets oceanografi og dets havis   Erhverv
 Nyheder 2013
Arkiv
 Nyheder 2012
 Nyheder 2011
Her startede du Nyheder 2010
 Nyheder 2009
 Nyheder 2008
 Nyheder 2007
 Nyheder 2006
 Nyheder 2005
 Nyheder 2004
 Nyheder 2003
 Nyheder 2002
Tjenester
 Julekalender 2012
 Nyhedsbrev
 Temaer
 Artikler på tryk
 RSS-nyheder
Udenlandske
 NOAA's National Hurricane Center
 Earth Observatory (engelsk/NASA)

Så kom regnen

Torsdag eftermiddag og natten til fredag blev det østlige og nordlige Danmark ramt af et større regnområde, da et lavtryk sydfra passerede landet.

Et lavtryksområde over Nordsøen trækker kølig luft ned fra Nordatlanten, samtidigt med, at Østeuropas sommervarme presser sig på østfra. Det er scenen i den 'vejrkrig' som udspillede sig over Danmark torsdag eftermiddag og natten til fredag. Og det er i hovedtrækkene samme slag, der udspiller sig de kommende dage i Europa, hvor flere fronter med regn skal op over landet.

Torsdag lå der en koldfront ned over det centrale Europa, og da varmen pressede sig yderligere på østfra, blev et lille nyt lavtryk udviklet over Tyskland. Dette lille lavtryk bevægede sig med sine fronter nordpå og passerede Danmark natten til fredag.

De første dråber faldt i den sydligste del af landet sidst på formiddagen og i løbet af eftermiddagen bredte regnen sig op over den sydlige halvdel af landet for til aften også at nå den nordlige del.  Regnen svingede i intensitet og var i perioder kraftig, især i Storebæltsregionen.

Mest regn nåede der at falde ved Nakskov, hvor det regnede 70,7 millimeter i DMI's måler. Ringsted var det sted på Sjælland, der fik mest med 45,6 millimeter, Odense fik 33,8 millimeter og i det nordjyske nåede de op på 35,6 millimeter.

Regn over Danmark i forbindelse med regnvejret den 12-13. august 2010.
Nedbør i Danmark under regnvejret den 12-13. august 2010, opgjort den 13. august klokken 8:00 på baggrund af et stort antal automatiske og manuelle DMI-autoriserede nedbørmålinger i Danmark. Kortet repræsenterer således ikke de officielle klimatologiske nedbørtal fra DMI, som løbende sendes ud i diverse vejrarkiver. Grafik Mikael Scharling.

Sidst på eftermiddagen og aftenen blev det også til lidt tordenover den østlige del af landet. Det kraftigste tordenvejr trak op over Østersøen og Sydsverige lige mellem Møn/Sjælland og Bornholm.

I løbet af natten trak regnen nordover, og den har nu i morgentimerne også sluppet den nordligste del af landet. Regnen ligger nu over den sydlige del af Norge og Sverige og svækkes efterhånden i styrke.

Kun få vandskader

Falck melder om foreløbigt få vandskader ovenpå regnvejret, men særligt på Lolland-Falster kom der vand i gaderne og nogle få kældre blev mere end almindeligt fugtige.

For yderligere information kontakt DMI's Data- og klimainformation.

Af Lone Seir Carstensen og Bjarne Siewertsen, bsi@dmi.dk
© DMI, 13. august 2010

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
DMI's RSS-ikon-nyheder

Sikker email til DMIOphavsret Privatlivspolitik  Send til en ven
Udskriv   English site   Kontakt DMI   Sitemap   Standard skrift Stor skrift   Send siden til en ven
 Varsler, varsel, vejrvarsel, varsel om farligt vejr
   Varsel markering Varsler om farligt vejr i Danmark
DotVarseldefinitioner
Gem og del med dine venner med Addthis
 Nyheder
DotKraftig regn centralt i landet
22.05.2013 10:49
 Værd at vide
 Nyhed: Følg et regnvejr med DMI
 Nyhed: Danmark fik en halv skylle (9. august)
 Baggrund: Vejrarkivet
 spacer.gif
 Fra leksikonnet
 Solen i april
Mest sol fik vi i 2009 med 272 timer og mindst i 1937 med 84 timer.
spacer.gif

Få DMI Vejr på din smartphone

spacer.gif