Så går vi ind i vinterhalvåret

Vejret udenfor ligner sommer, men rent faktisk går vi lørdag ind i vinterhalvåret.

Lørdag den 23. september er efterårsjævndøgn - det vil sige at dag og nat på hele Jorden er lige lange - nemlig 12 timer hver.

Definerer man vinterhalvåret på den nordlige halvkugle som perioden fra efterårsjævndøgn til forårsjævndøgn (20. - 21. marts), og tilsvarende sommerhalvåret som perioden mellem forårsjævndøgn og efterårsdøgn, så betyder det, at alle vi, der bor nord for ækvator, starter på vinterhalvåret den 23. september 2006.

Hvis du giver dig  til at tælle dagene mellem de to jævndøgnsdatoer, vil du opdage, at sommerhalvåret er ca. én uge længere end vinterhalvåret, og at halvår defineret på denne måde altså ikke er præcis et halvt år lange. Det hænger sammen med, at Jordens bane omkring Solen ikke er cirkulær men elliptisk, og at sommeren på den nordlige halvkugle (det vil sige den periode hvor den nordlige del af jordaksen peger ind mod solen) for øjeblikket falder i den del af banen, hvor Jorden kommer længst væk fra Solen.

Keplers 2. lov siger, at forbindelseslinien mellem Solen og Jorden overstryger lige store arealer i lige lange tidsrum. Da den del af ellipsens areal, der svarer til sommer på den nordlige halvkugle (lys gul på figuren) er større end vinterhalvårets areal (lys blå på figuren) er sommeren altså længere end vinteren. En konsekvens af denne lov er, at planeterne ikke bevæger sig med den samme fart hele tiden. Når en planet er nærmest Solen (perihelium) har den sin største fart; herefter aftager farten gradvis indtil planeten er fjernest Solen (aphelium), hvor farten er lavest.

Herligt at vinteren er ca. en uge kortere end sommeren, men det er lidt synd for dem, der bor på den sydlige halvkugle hvor forholdet jo er omvendt. Til trøst for dem kan vi oplyse, at denne uretfærdighed udlignes med tiden, idet jordaksen ganske langsomt drejer rundt i en kegle (man siger at den præcesserer), og det betyder, at om 9000 år vil den nordlige jordakse pege væk fra Solen (retning B (angivet ved sommersolhverv) i stedet for som nu A) i den gule del af ellipsen, der så vil svare til sommer på den sydlige halvkugle.

Af Flemming Jensen, fj@dmi.dk
© DMI, 22. september 2006

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk
Vejrudsigter, varsler og radarbilleder som SMS og MMS
DMI's Link-nyheder