Jesper Grønne fra Silkeborg har indsendt en stribe billeder af snekrystaller til DMI . Billederne, der er fanget i dagene omkring nytår, er så flotte, at de straks skal viderebringes her på siden.
Men straks melder der sig en række spørgsmål. Hvorfor får snekrystallerne sådan nogle flotte former? Hvordan dannes snekrystaller, og hvorfor ser de så forskellige ud?
Hvis man er heldig at se et faldende snekrystal på en mørk baggrund, så vil man ved nærmere inspektion se, at de fleste snekrystaller har en slags dendritisk form som en stjerne med grannåle på. Det er denne slags snekrystaller, som Jesper Grønne har fotograferet.
Snekrystaller kan dog også have andre former, men formen er bestemt af den temperatur, hvorved krystallet er dannet. De dendritiske snekrystaller dannes ved -12 til -16°C. Den mest simple form, som et iskrystal kan have er som et såkaldt hexagonalt prisme.
Grunden til, at der er disse forskelle i krystalformen, har at gøre med den måde, hvorpå krystallet vokser. De forskellige flader på krystallet vokser med forskellig hastighed ved forskellig temperatur. Dendritformen opstår således, når den basale plade (bunden af prismet på figuren) vokser langsomt, mens prismefladerne (prismets sider) vokser hurtigt. Selve de fysiske processer er endnu ikke helt forstået, men de er genstand for megen forskning.
Snekrystaller vokser direkte ud af kondenserende vand i luften som regel omkring en eller anden form for kerne - støv eller et andet fremmedlegeme. De er typisk mikroskopiske op til et par millimeter i diameter.
