 |
Højtryk forbinder vi med solskin og klart vejr. Sådan er det ikke nødvendigvis om vinteren. I det klare vejr afkøles jordoverfladen, og der dannes tåge eller lave skyer. Det kalder meteorologerne bundkulde. Fordi skyerne ligger så lavt kan selv små bakkedrag som for eksempel Røsnæs i Vestsjælland sætte deres spor...
NOAA-satellitbilledet fra 10. december 2004 kl. 12 viser en bundkulde-situation. Næsten hele landet er dækket af lave skyer, hvis struktur viser vindretningen. Den er mest fra syd - men i Skagerrak og over Sydsverige fra sydvest, styret af højtrykket, der har sin kerne over Polen.
Det er således kold overfladeluft fra Tyskland, der strømmer op over landet, og det ses umiddelbart, at terrænforhold og temperaturforskelle sætter sit præg på mønstret. Havet er relativt varmt, og det medfører en udtynding og opdeling af skydækket i små 'konvektive celler'.
Indflydelsen fra Lillebælt strækker sig langt op over Jylland, og Storebælts påvirkning kan følges op til Göteborg-kanten. Røsnæs udgør en 'tærskel' i strømningen, som tydeligt ændrer strukturen. Det ses tydeligt på det andet billede, som er fra satellitten AQUA.
På læsiden af halvøen optræder en række meget regelmæssige bølger, såkaldte bjergbølger, der dannes, når stabil luft blæser over en hindring. Men bjerge på Røsnæs? Nej, ikke i sædvanlig forstand, kun bakker op til ca. 60 meters højde, men i betragtning af de atmosfæriske forhold er det også meget.
|
|
|
|
NOAA-billede af DK i vinter-højtryksvejr med Røsnæs, der rager op. 10. december 2004.
Røsnæs lavede 'uorden' i skyerne. Langeland nederst i billedet. Foto fra den amerikanske Aqua-satellit.
|
