Logo - link til forside 
 Vejret i Danmark og farvandene omkring Danmark.   Vejret i Grønland og farvandene omkring Grønland.   Vejret på Færøerne og farvandene omkring Færøerne.   Vejret og klimaet i hele verden.   Om DMI   Viden om Vejr, klima og oceanografi   Klimaet får gradvist større og større indflydelse på vores hverdag, efterhånden som vi tænker det ind i flere og flere af dagligdagen gøremål.   Havet omkring Danmark, Grønland og Færøerne, dets oceanografi og dets havis   Erhverv
 Nyheder 2013
Arkiv
 Nyheder 2012
 Nyheder 2011
 Nyheder 2010
Her startede du Nyheder 2009
 Nyheder 2008
 Nyheder 2007
 Nyheder 2006
 Nyheder 2005
 Nyheder 2004
 Nyheder 2003
 Nyheder 2002
Tjenester
 Julekalender 2012
 Nyhedsbrev
 Temaer
 Artikler på tryk
 RSS-nyheder
Udenlandske
 NOAA's National Hurricane Center
 Earth Observatory (engelsk/NASA)

Røg, støv og pollen påvirker vejr og klima

Styr på aerosoler som røg, støv og pollen kan forbedre både vejrudsigten og klimaforudsigelserne.

Den meteorologiske beskrivelse af aerosoler er et område, hvor klimamodellerne kan blive endnu bedre. Aerosoler er betegnelsen for naturlige og menneskeskabte partikler i atmosfæren som vulkansk aske, støv, saltkrystaller, pollen, røg, forbrændingspartikler, med videre.

De seneste tre år har Ulrik Smith Korsholm arbejdet på DMI med netop at få styr på den mest usikre del af effekten fra aerosoler - den indirekte effekt fra de menneskeskabte af slagsen.

"Menneskeskabte partikler i atmosfæren har potentiale til at påvirke sky- og nedbørsudvikling, gennem det vi kalder indirekte aerosoleffekter. Skyerne virker så at sige tilbage på partiklerne blandt andet gennem udvaskning, kemiske reaktioner i skydråberne og turbulens. Vi ved, at skyer er meget vigtige for strålingsbalancen både på korte og lange tidsskalaer. Derfor kan disse tilbagevirkninger være vigtige for præcisionen af både klima-, vejr- og forureningsmodeller", forklarer Ulrik Korsholm, som for nylig forsvarede sin ph.d. inden for området.

Forskerne har længe haft en mistanke om, at netop de indirekte effekter havde betydning for vejr og klima. Størrelsen af effekten har til gengæld været yderst usikker.

"Modeller for klima, vejr og luftforurening tager normalt ikke højde for disse tilbagevirkninger", påpeger Ulrik Korsholm og tilføjer, at FN's klimapanel, IPCC, nævner netop de indirekte aerosoleffekter som den største usikkerhed i klimamodellerne.

   Den indirekte effekt af aerosoler.
Eksempel på indirekte aerosol-effekt: Forurenede skyer indeholder flere men mindre skydråber end rene skyer. Dette bevirker, at skyen bliver lysere (1. indirekte effekt), hvorved mere solstråling reflekteres fra toppen og at udviklingen af regn undertrykkes (2. indirekte effekt). Grafik Ulrik Smith Korsholm.
spacer.gif
spacer.gif
spacer.gif
spacer.gif

Ulrik Korsholm og kolleger har indarbejdet de indirekte effekter af aerosoler i modellen Enviro-HIRLAM. Enviro-HIRLAM samler som den eneste europæiske vejrmodel meteorologi, kemi og aerosoler samt de indirekte aerosoleffekter.

"Med Enviro-HIRLAM har vi vist, at de indirekte effekter kan påvirke lufttemperaturen og den lokale cirkulation ved at ændre skydækket. Det virker tilbage på aerosolerne ved at ændre deres fordeling i atmosfæren", forklarer han. Effekten af partiklerne er klart størst i områder med kraftig luftforurening - dvs. ikke over dansk område.

Voldsom røgudvikling fra naturbrand i Californien. Foto Nerval/Wikipedia.
Voldsom aerosoludvikling fra naturbrand i Californien. Foto Nerval/Wikipedia.

Udviklerne bag DMI's vejrmodel tester løbende forskellige mulige forbedringer ved at se, om de giver endnu bedre vejrudsigter. I øjeblikket undersøger de, om aerosoleffekterne kan lede til forbedrede prognoser for skyer, nedbør og temperatur, og der arbejdes på at medtage tilbagevirkninger i klimamodellerne.

For flere oplysninger kontakt Ulrik Smith Korsholm på 39 157 439.

Af Niels Hansen, nsh@dmi.dk
© DMI, 6. maj 2009.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS
Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk
DMI's RSS-ikon-nyheder

Sikker email til DMIOphavsret Privatlivspolitik  Send til en ven
Udskriv   English site   Kontakt DMI   Sitemap   Standard skrift Stor skrift   Send siden til en ven
 Varsler, varsel, vejrvarsel, varsel om farligt vejr
   Varsel markering Varsler om farligt vejr i Danmark
DotVarseldefinitioner
Gem og del med dine venner med Addthis
 Nyheder
 Værd at vide
 Baggrund: Mere om vejrmodeller
 Baggrund: Mere om HIRLAM
 Baggrund: Dansk summary af seneste IPCC-rapport
 Link: IPCC
 spacer.gif
 Fra leksikonnet
 Varmeste juli-dag
Kom den 10. og igen den 12. juli 1941, hvor der blev målt 35,3°C først ved Erslev på Mors og siden hen ved Studsgård.
spacer.gif

Få DMI Vejr på din smartphone

spacer.gif