Rekordmange sete sider på dmi.dk
Aldrig tidligere har dmi.dk vist så mange sider som den 20. februar 2007 - og noget tyder på, at den nye rekord hurtigt står for fald.
Tirsdag den 20. februar 2007 satte dmi.dk ny rekord for antallet af sete sider.
3.537.673 sete sider på ét døgn blev det til. Det er dog kun 30.167 mere end den seneste rekord fra 23. februar 2005.
 Antallet af viste sider den 20. februar time for time.
De mest sete sider efter Danmarksforsiden var regionaludsigten, byvejr, landsudsigten, radar og varslingssiden, der gav detaljerne om snestormen den 21. februar.
Den nye rekord kunne dog godt se ud til at stå for fald i løbet af meget kort tid. For allerede tidligt på den den 21. februar begyndte trafikken at tage til på dmi.dk i et hidtil uset tempo. Vi følger op på sagen den 22. februar.
Besøgstallet på dmi.dk topper traditionelt sommer og vinter på grund af henholdsvis folks udendørsaktiviteter og varsling af glatføre/snestorm/storm.
Af Knud E. Christensen og Niels Hansen, nsh@dmi.dk © DMI, 21. februar 2007
Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk Vejrudsigter, varsler og radarbilleder som SMS og MMS DMI's -nyheder
|