"De 958,6 hPa blev målt i forbindelse med passagen af et lavtryk nord om Danmark. Lavtrykket gav kortvarigt vind i nærheden af stormstyrke og enkelte vindstød af orkanstyrke langs den jyske vestkyst. Alt i alt falder hændelsen dog udenfor den laveste danske storm-kategori", oplyser John Cappelen.
Storm i marts hører også til blandt de meteorologiske sjældenheder i Danmark. Senest den første forårsmåned bød på en regulær storm var tilbage 1961.
 Centrum af lavtrykket passerer lige nord om Danmark klokken 21:30 søndag aften. Foto fra den europæiske meteosat-8 satellit; Eumetsat. Klik på grafikken for at se en animation af lavtrykspassagen (22 mb). Animationen er lavet af norske Meteorologisk institutt.
Også Norge og Sverige fik et nyt laveste marts-tryk søndag. Ved Blindern nær Oslo målte Meteorologisk institutt 957 hPa og SMHI registrerede ca. 955 hPa da centrum af lavtrykket passerede Bohuslän.
Det absolut laveste lufttryk målt over dansk område stammer tilbage fra 20. februar 1907. Her var barometret helt nede på 943,9 hPa (hectopascal) over Skagen.
Pascal (Pa) er den internationale måleenhed for tryk - og altså hermed lufttryk. Enheden er opkaldt efter den franske matematiker, fysiker og filosof Blaise Pascal (1623 - 1662). Normalt opgives målingerne dog som ovenfor i hektopascal (hPa). En hektopascal er 100 pascal.
Af Niels Hansen, nsh@dmi.dk © DMI, 20. marts 2007
Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk Vejrudsigter, varsler og radarbilleder som SMS og MMS DMI's -nyheder
|