Varmt og fugtigt efterår
Efterårsvejret er generelt domineret af de store mængder vanddamp og energi, som er bundet i havet og atmosfæren. Og når sommeren har været særligt varm i vores del af verden - som den har i år - så er der ekstra meget energi og fugtighed til rådighed.
Samtidig har Danmark ligget i et område med næsten konstant tilførsel af varm og fugtig luft fra sydvest. Luftmassen køler langsomt af på sin tur mod nordøst og da kold luft kan indeholde mindre fugtighed end varm luft, så forlader store mængder vanddamp luftmassen som nedbør.
Kraftig tordenbyge over St.Thorlund en sen eftermiddag i oktober. Foto Søren Jensen.
Bekymrede skovfolk
Den megen vand har mættet jorden og gjort den blød og i de nordjyske skove er der frygt for, at en god gang vinterrusk medfører et større stormfald, rapporterer flere medier onsdag.
"Jorden er mange steder mættet, fordi regnen ikke kan nå at sive ned lige så hurtigt, som den tilføres ovenfra," forklarer forstkandidat Søren Fodgaard fra Dansk Skovforening til dmi.dk.
"Det kan give problemer for træer med et overfladisk rodsystem - især rødgran og andre nåletræarter og til dels også bøg. Det giver også problemer for træer, som står på lavbundsarealer, på stærkt leret jord, eller på jord med dårlig dræning. Det vil gøre dem mere udsatte for stormfald, hvis der kommer en kraftig storm, fordi rødderne ikke står fast i den bløde jord," uddyber Søren Fodgaard.
"Senest vi så fænomenet i mindre målestok var ved januarstormen i 2005, men mest kendt er nok eksemplet med orkanen i oktober 1967, hvor der kom et ekstra stort stormfald af bøg. Det havde regnet kraftigt i ugerne inden orkanen og da bøgene også havde løv på endnu kunne de ellers rimeligt stabile træer ikke stå fast," slutter han.
Og bekymringen for de nordjyske skove er da også til at føle på. Den kommende måned - januar - er den mest stormfulde af alle, hvis man kigger på statistikken.
Storme (her Beaufort 9 eller derover) i Danmark i perioden 1957 til 2006. Januar topper klart statistikken med 14 tilfælde. Tal fra Storme i Danmark fra 1891-2006.
De øverste aflejringer i store dele af det nordjyske stammer fra perioden i slutningen af og efter sidste istid, hvor landsdelen i to omgange var delvist dækket af hav. Det har givet ophav til mange sandede jorde, som kan have vandstandsende lag tæt på jordoverfladen, og ofte er terrænet meget fladt. I begge tilfælde får træerne et overfladisk rodsystem, og det er svært for overskydende vand at komme væk. Jorden bliver derfor mættet med vand, træerne står dårligt fast og har lettere ved at vælte.
Et andet problem kan opstå ved leret jord som bliver meget blød, når den er mættet med vand. En blød lerjord yder kun dårlig støtte til træernes rødder og de vælter nemmere.
Af Bjarne Siewertsen, bsi@dmi.dk og Niels Hansen
© DMI, 13. december 2006 - opdateret med nedbørfordelingen den 14. december.
Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk
Vejrudsigter, varsler og radarbilleder som SMS og MMS
DMI's  Link-nyheder
|
