Hverken vejrudsigter eller statistik er på de glade festivalgæsters side ved Roskilde Festivalen. Vi har kigget lidt frem og meget tilbage på vejret omkring Roskilde Festival og det ser ikke for godt ud med mindre man er til mudder og smat.
Lad os få fakta på bordet. Det har regnet på Roskilde
- i 26 ud af 36 (72%) festivaler
- alle årets festivaldage i 28% af tilfældene
- mere end 10 millimeter i 22% af tilfældene.
Og forsøger du at finde trøst i vejrudsigterne for de kommende dage, så kunne optakten til årets udgave af Roskilde Festival også se lidt våd ud.
At det er vådt på Roskilde kommer ikke som en overraskelse for ret mange. I 2006 foretog historikeren Tora Ribers lidt research på de mange væsker, der er en del af Roskilde Festival. Blandt mange sjove facts ses, at Jan & Bo’s Lystfiskershop lige ved siden af Dyrskuepladsen i 2004 solgte 400 par gummistøvler på én time og 1300 under hele festivalen.
Du kan følge vejrudsigterne for Roskilde Festival under Arrangementer.
Vi følger op med de aktuelle nedbørtal mandag den 9. juli, når festivalen er slut.
|