Mandag den 2. januar, Rothera
Jeg er nu tilbage på Rothera igen, har taget et langt brusebad og spist en stor portion mad. Det er tiltrængt efter tre uges intens feltarbejde. Vi er meget tilfredse med resultatet af arbejdet, for vejret har været med os. Solen skinnede næsten hele tiden - kun en enkelt dag blæste det så kraftigt, at vi ikke kunne foretage målinger.
De nye data, der er generereret undervejs, må ikke gå tabt. Derfor sender jeg dataene til det engelske forskningsinstitut British Antarctic Survey i Cambridge. Jeg har også lavet kopier af dataene, som jeg tager med mig på rejsen hjem til Danmark. Jeg regner med at flyve herfra en af de næste dage, men det er ikke sikkert, hvornår det bliver - det afhænger igen af vejret. Piloterne skal også have tid til at tage os med. I øjeblikket er de beskæftiget med at flyve andre forskere hen til forskellige områder på Antarktis, hvor andet feltarbejde skal udføres.
Piloter transporterer iskerner fra to andre forskningsprojekter til flybanen i Rothera.
Onsdag den 21. december, Fletcher Promontory
Der sker ikke meget nyt her på Fletcher Promontory nu. Vi har en ret god rutine med vores målinger. Det går rigtig godt, og vi når at måle 10-11 punkter om dagen. Is-kerne folkene arbejder skiftevis fire timer af gangen. Når vi så mødes er spørgsmålene typisk, hvordan går det? Hvor mange meter har i boret? Og vi skal svare på hvor mange punkter, vi har målt om dagen. Malcolm og jeg er kommet ind i et godt tempo, sådan at vi arbejder rigtig effektivt.
Vi måler fem punkter efter morgenmaden, før vi får en god frokostpause, for at varme op igen. Steve, vores camp manager, laver hver dag en varm suppe med noget dejligt brød til os alle sammen. Herefter måler vi igen 5-6 punkter. Hvert punkt skal måles 4 gange, først to gange med antennerne parallelle til instrumentet, og så to gange med antennerne drejet 90 grader (ortogonalt i forhold til instrumentet). Hver måling tager fem minutter, så vi står og venter ret meget. Når de fire målinger er færdige, pakker vi antennerne og antennekablerne sammen og sætter det hele på slæden og kører det med 'skidooen' op til det næste punkt.
Vi skal også være mindst 25 meter væk fra instrumenterne, imens de måler. Jeg har 15 sekunder til at løbe væk fra jeg trykker start og til det starter. Vi har et stopur for at måle de fem minutter, som vi skal vente. Vi lader fortsætte bagefter, mens vi pakker sammen, flytter og pakker ud igen. Vi forsøger at være hurtigere hver gang, og jeg tror vi har optimeret os helt nu, hvor det kun tager 15 minutter at skifte målepunkt, afhængigt af hvor langt vi skal køre mellem punkterne.
I starten tog det op til 40 minutter at skifte målepunkt, men efterhånden som vi er blevet rutinerede, har vi også optimeret vores samarbejde. Uden at snakke sammen står vi det rigtige sted, jeg gør det ene, mens Malcolm gør det andet. For eksempel rækker han kabler over, jeg fæstner alt med 'bungy cords', vi pakker og kører af sted.
Der er også opstået en lille konkurrence i gruppen, om hvem har den bedste idé til en kage eller en anden dessert, som vi kan trylle ud af den mad vi har her. Det bedste indtil nu var is lavet af sne og kondenseret mælk, men også en kage med tomat puré og pesto smagte virkelig godt. I går blev der lavet nogle rigtig gode franske julesmåkager.
Vi er nået så langt, at vi efterhånden kan se enden på det. Vi har lavet 70 % af målingerne og er begyndt at tænke på hvornår, vi skal sige til 'the operation manager' i Rothera, at vi er færdige og parate til at blive hentet.
Vejret kan spille en stor rolle for hvornår, vi faktisk bliver hentet, og det er med i overvejelserne om, hvornår man skal sige til. De kan sige, at det måske først bliver tidligt næste uge og nogle gange endnu senere. Det bliver spændende at se, hvordan det går. Men først skal vi naturligvis blive færdige med at måle alle punkterne. Det tager måske 3-4 dage mere, hvis vejret holder og spiller med.
Onsdag den 7. december, Rothera
Endelig er jeg parat til at tage af sted til Fletscher. Alt er pakket, de sidste forberedelser er gjort, og udstyret er afprøvet. Det ligger nu i en container ude ved fly-hangaren klart til at blive løftet på flyet. Men vejret spiller ikke med - det er meget skiftende med blæst, sne og slud.
Billede tv: Her ses Rothera og Fletscher Promontory, hvor feltarbejdet er i gang. Billede th: Radarudstyr afprøves i snevejr. Foto: Guðfinna Aðalgeirsdóttir.
Hver morgen klokken 7.45 er der ny vejrmelding, som piloterne tager udgangspunkt i, når de tager stilling til, hvor de kan flyve hen. Meteorologen står op klokken fire om morgenen og arbejder på højtryk med at udarbejde vejrudsigten. Jeg kan se det kræver god træning at læse de kodede informationer, meteorologer arbejder med.
Selvom jeg gerne vil af sted til området, hvor vi skal lave feltarbejde, er det nu også rart at få ro på, vaske tøj og snakke lidt med de mange andre folk, som er her på stedet. Vi spøger med, at vi er flere, der glemmer pengepung, nøgler og mobiltelefon, når vi går ud. Men det giver god mening, for her i Antarktis er det vigtigst at huske radioen, solcreme og –briller og ikke mindst at skrive ind i fællesbogen, hvor man skal hen om dagen. Der skal være styr på, hvorhenne på isen vi befinder os, hvis uheldet er ude.
Ved indgangen til bygningen, vi bor i, er der et vaskerum med solcreme, så vi alle husker at tage det på, inden vi går ud. Der er også håndcreme, fordi hænderne bliver rigtig tørre i klimaet her.
Hangar-dørerne er lukket i snevejret. Sol- og håndcreme bruges dagligt. Foto: Guðfinna Aðalgeirsdóttir.
Om aftenen tager jeg op til radiotårnet for at høre nyt. Klokken 20:15 har vi nemlig radiokontakt med vores naboer på Fletscher. De er netop nu ved at rejse bore-teltene og regner med at være parate til at starte iskerneboringen om 8 - 10 dage.
Jeg glæder mig til, at vi kan komme derhen, men i øjeblikket er hangar-dørene lukkede, og flybanen er ret øde.
Dato 2. december 2011, Gletsjer tæt på Rothera, Antarktis
Lige nu har vi travlt med at prøve udstyr, vi skal bruge her i det kolde klima. Vi arbejder også med radar-instrumenterne, som vi først afprøvede i de varme bygninger på Rothera. Men i går tog vi alt udstyret med op på en gletsjer i nærheden af Rothera og testede hele systemet under forskellige opstillinger. Vi vil være helt sikre på, hvordan vi bedst laver målinger ude i det kolde vejr.
Undervejs fik vi gode ideer til, hvordan vi løser forskellige småproblemer. For eksempel syer min kollega Malcolm beskyttelsesærmer, vi kan bruge hen over hullerne i den boks, der indeholder alle instrumenterne. Han laver også en pose til antennekablerne. På den måde kan vi undgå, at antennekablerne bøjer, når vi flytter dem mellem målepunkter. Vi er næsten parate til at tage af sted, så jeg kommer snart på listen over folk, som skal med ud i felten.
Vi afprøver radarmåleren på isen. Foto: Guðfinna Aðalgeirsdóttir.
Om natten sover vi i de såkaldte 'Scott-telte' oppe på gletsjeren. Her har vi mødt en gruppe mennesker, som får den samme træning i at bruge forskelligt udstyr som for eksempel et kogeapparat. I pauserne hygger vi os i 'Caboose' - en container ændret til en lille hytte. Min kollega Malcolm lavede pandekager en aften. Det var lige, hvad vi trængte til efter en kold dag ude i sneen.
Overnatning i telt på isen. Det er smukke omgivelser at vågne op i. Foto: Guðfinna Aðalgeirsdóttir.
Dato 28. november 2011, Rothera, Antarktis
Rejsen fra England til Falklandsøerne over Ascension Island gik godt. Vi startede i RAF (Royal Air Force) flybasen Brize Norton. Check-in var fire timer før start, så vi fik god tid til at lære hinanden at kende. Jeg rejste sammen med chefpilot Alan, geolog Teal, meteorolog Laura og expedition leder Simon. Alle havde gode historier at fortælle, så tiden gik hurtigt.
Efter ni times flyvetur landede vi på Ascension Island, der er en lille bitte ø midt i det sydlige Atlanterhav. Det var dejligt at komme ud af flyet og gå over til det lille check-in området, hvor vi skulle vente på at flyveren tankede, så vi kunne rejse videre.
Palmetræer taget fra venteområdet på Ascension Island.
Men sådan blev det ikke. Vejret var så dårligt på Falklandsøerne, at vi ikke kunne fortsætte rejsen med det samme. I stedet blev vi kørt op til Travellers Hill, hvor vi fik et par huse til at hvile os i, mens vi ventede. Da klokken blev 14, fik vi at vide, at vi skulle flyve videre klokken 2 om morgenen. Vi blev derfor hentet igen af bussen klokken 24. To flyrejser med overnatning var ikke så værst. Så kan man sove tiden væk i de ubehagelige stole i flyveren.
Da vi landede på Falklandsøerne ventede British Antarctic Survey (BAS) allerede på os med et Dash 7 fly. Det var ret morsomt at se de to flyvere ved siden af hinanden. Kæmpen som tog os fra England og hertil og lille broren, som skulle tage os med videre
De to flyvemaskiner på Falklandsøerne.
Der var flere passagerer på Falklandsøerne som skulle flyve med til basen Rothera. De var kommet til øen med skib.
Flyturen over havet fra Falklandsøerne til Antarctic peninsula station Rothera tog omkring fem timer. Efter cirka tre timer og 30 minutter fik vi øje på land, og det var en fantastisk følelse at se Antarktis for første gang. Vi fik lov til at kigge ud af pilotvinduerne, og sidevinduerne gav os gode muligheder for at se de utrolig flotte bjerge og gletschere på begge sider
Udsigten ud af cockpit, og første glimt af Antarktis.
Da vi nærmede os basen Rothera, var der bjerge på begge sider og en fantastisk udsigt. Vejret var godt, så vi var meget heldige at se så meget. Landingen gik godt, og vi blev modtaget af herlig flok mennesker, som var parat til at vise os omkring og gøre alt til, at vi kom godt på plads i Rothera. BAS vedligeholder to baser på Antarktis. Den største er Rothera, hvor omkring 20 mennesker bor vinteren over, mens der om sommeren er omkring 100, der kommer forbi basen på vejen til adskillige forskellige projekter omkring på Antarktis.
Udsigt ud af flyveren. Læg mærke til skyggen af flyet i sneen under.
Landingsbanen i Rothera.
Basen er godt udrustet til at servicere forskning på kontinentet. Der er meteorologer, flymekanikere, elektrikere, maskiningeniører til at vedligeholde alle maskiner og generatorer på basen. Derudover er der en afsaltningsmaskine, der kan lave drikkevand ud af havvand, lokalkendte guider, en kok og mange flere, der gør det muligt at sende folk ud i feltarbejde og modtage dem igen bagefter.
Rotheras hovedbygning.
Jeg har mødt en stor flok interessante og talende mennesker, og glæder mig nu til at forberede målingerne på Fletscher.
De to første dage er gået med at få induktion på stedet. Vi har været en tur rund om alle bygningerne, lært om kommunikationen, sikkerhedsreglerne og de maskiner snescootere vi skal bruge. Jeg mødte min feltassistent, Malcolm, som tager med mig til Fletscher, og vi er kommet i gang med at sætte radarinstrumentet sammen.
I morgen mandag tager vi ud for at teste instrumenterne, og jeg skal trænes i at sætte telte op, bruge primus og andre praktiske ting i felten. Derudover skal jeg også træne spalteredning, før jeg får lov til at tage ud i felten.
Dato 24. november 2011, Cambridge, England.
De sidste forberedelser til min rejse til Antarktis er ved at være på plads. Vi har brugt de forgående to dage til at samle de sidste småting sammen som kabler, kikkerter, DVD skrivere og DVD'er til at skrive data på og ekstra batteri til mit kamera – endelig fandt jeg et batteri efter at have søgt i fire butikker her i Cambridge. Vi har installeret software på min computer, som jeg kan bruge til at kvalitetskontrollere de indsamlede data, og jeg har fået de sidste instruktioner blandt andet om, hvordan vi opstiller måleinstrumenterne.
Det hele er ved at være på plads, og det er godt, fordi bussen kører herfra klokken 16 og tager os til Brize Norton, Royal Air Force, flybasen i Oxfordshire. Klokken 23 flyver vi af sted og lander på Ascension Island i midten af Atlanterhavet for efter et par timer at flyve videre til Falklandsøerne.
Klimaforsker Guðfinna Aðalgeirsdóttir udfører feltarbejde i Rothera, Antarktis, fra november 2011 til januar 2012. Grafik:British Antarctic Survey.
Jeg har fået at vide, at UV-indekset er ekstra højt dernede nu, så solcreme med høj solfaktor er pakket ned i tasken. Ifølge planen skal jeg overnatte på Mount Pleasant på Falklandsøerne, inden turen går til Rothera, som ligger på Adelaide Island på vestsiden af Antarctic Peninsula.
Af klimaforsker Guðfinna Aðalgeirsdóttir.
Redaktion Mai Maskell Andersen, kommunikation@dmi.dk
© DMI, 24. november 2011
Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
DMI's  -nyheder
|
