Også de ansatte på den danske ambassade i Prag frygter at blive berørt af de store vandmængder. Således fortalte den danske ambassadør i Prag, Jørgen Bøjer, til P3-nyhederne, at ambassadens ansatte mandag aften var ud for at sikre ambassadebygningen med sandsække mod de kommende vandmængder. Donau ventes 10 meter over sine bredder Også andre dele af Europa er plaget af den megen regn, og i Tyskland, Østrig og Rusland har oversvømmelserne allerede kostet flere end 70 døde og flere savnes endnu, skriver Reuters. I Tyskland er seks distrikter i Bayern og flere distrikter i det centrale Sachsen erklæret i undtagelsestilstand. I den bayerske by Passau forventes oversvømmelsen at kulminere tirsdag ved at Donau stiger til 10 meter over normal vandstand, skriver det tyske nyhedsbureau dpa. Opklaring forude Det kunne dog se ud til, at det centrale Eurupa får et pusterum, vurderer DMI's vagtchef Bill Vejdegren. "Det bliver ved med at regne hele dagen i dag, men derefter ventes det at trække væk østover. Derpå ser det ud til at blive almindeligt sommervejr, men der kan stadig dannes byger om eftermiddagen på grund af solopvarmningen," oplyser vagtchefen. Af Bjarne Siewertsen bsi@dmi.dk DMI 13. august 2002 |