Svovldioxid

Svovldioxid (SO2) opstår overvejende ved afbrænding af olie, kul, diesel og industriprocesser, der indeholder svovl. Svovldioxid omdannes til svovlsyre og sulfat i løbet af ca. et døgn. Omdannelsen afhænger dog af luftens temperatur og fugtighed. Der er en sammenhæng mellem svovldioxid og sur nedbør.

Svovldioxid kunne tidligere give anledning til problemer specielt om efteråret og vinteren ved svag vind og temperaturinversioner i lav højde. Denne vejrsituation er samtidig præget af diset eller tåget vejr og af høje koncentrationer af andre luftforurenende stoffer som for eksempel sodpartikler.

I dag er koncentrationen af svovldioxid generelt meget lav. Siden begyndelsen af 1980'erne har afsvovlingen af brændstof og forbedret rensning af røg betydet, at svovldioxidkoncentrationen er faldet til en tiendedel i Danmark.

Effekter på mennesker
Hvis mennesker udsættes for forhøjede koncentrationer af svovldioxid, kan der forekomme gener. Symptomerne kan være forringet lungefunktion, åndedrætsbesvær og i sidste instans forøget dødelighed.

Tærskelværdier
EU har gennemført et direktiv om luftforureningen af svovldioxid. Direktivet fastsætter to grænser for hvilke svovldioxidkoncentrationer, der kan have skadelige effekter på blandt andet mennesker.

EUs Tærskelværdier for Svovldioxid

Tærskelværdi Midlingsperiode Statistik
350 µg/m3 1 time 24 dage pr. år
125 µg/m3 24 timer 3 gange pr. år

Tærskelværdier for Svovldioxid i Smog og Ozonberedskabet

Bemærkninger / tiltag Tærskelværdi Midlingsperiode Statistik
befolkning informeres 350 µg/m3 1 time maks.