Nordpolen på ilmarch

De magnetiske poler er tilsyneladende ved at bytte plads - ligesom de gjorde det for 710.000 år siden. Den seneste model for Jordens magnetfelt, IGRF2005, der vil være referencemodellen de næste fem år, er ved at være klar, og den viser store forandringer af feltet. De magnetiske poler er med andre ord på ilmarch.

Ved en polvending bytter den magnetiske nord- og sydpol plads. Det sker dog ikke fra den ene dag til den anden; men ved en gradvis svækkelse af feltet over en periode på nogle hundrede eller få tusinde år. Processen slutter med, at feltet genetablerer sig igen, men med ’forbyttede’ poler. Det er i gennemsnit sket en gang for hver 240.000 år tilbage i tiden.

Jordens magnetfelt ændrer sig med tiden som følge af ændringer i strømsystemerne i Jordens flydende kerne. Ændringerne kan bl.a. følges ud fra de absolutte magnetiske målinger af magnetfeltets styrke og retning, der udføres fra en række magnetiske observatorier verden over.

Før Ørstedsatellitten var der kun udført globale præcisionsmålinger af Jordens magnetiske felt fra den amerikanske Magsat satellit, der blev opsendt i oktober 1979 og levede til maj 1980. Med opsendelsen af Ørsted blev det muligt, for første gang nogensinde, at bestemme den tidsmæssige udvikling af magnetfeltets styrke og retning med god global dækning ved sammenligning af data fra de to satellitter.

Ørstedsatellitten fungerer endnu næsten 6 år efter opsendelsen. Med denne enestående lange og sammenhængende dataperiode kan man nu med stor nøjagtighed bestemme den aktuelle tidsmæssige udvikling i magnetfeltet alene med Ørsteds målinger.

De magnetiske poler flytter sig på grund af magnetfeltets tidsmæssige forandring. Magnetpolerne på Jordens overflade (dip-polerne) er de to steder, hvor en magnetnål, der kan bevæge sig i alle retninger, vil stille sig lodret. Den nordlige dip-pol findes i det nordlige Canada nordvest for Grønland. Denne pol vandrer for tiden mod nord med en hastighed på ca. 50 km pr år.

Kompasretningerne i Thule og Godhavn gennem næsten 50 år.

Grafikken ovenfor viser kompasretningerne i Thule og Godhavn gennem næsten 50 år, hvor der er udført præcisionsmålinger fra de magnetiske observatorier, der drives af DMI.

De fuldt optrukne kurver viser den gennemsnitlige vinkel mellem geografisk nord og kompas-nord for hvert år i perioden; blå for Godhavn, rød for Thule. De runde markeringer viser beregninger af deklinationen med de internationale magnetfelt modeller, som defineres hvert 5. år.

De sidste punkter i henholdsvis år 2000 og 2005 markerer beregninger med modeller, som næsten udelukkende er baseret på Ørsteds data. Polvandringen giver ændringer af kompasretningen i Thule på mere end 1 grad pr. år.

Den magnetiske nordpols varierende hastighed.

Sidste figur viser polens varierende hastighed. Den magnetiske pol flyttede sig med 10-15 km/år gennem tidsrummet fra 1950 til 1990. Men så tog polvandringen pludselig fart og hastigheden steg til nær 50 km/år gennem 1990'erne og er nu på mere end 50 km/år. Polen er nu godt på vej mod Rusland. Hvordan det så går i de kommende år derefter er endnu usikkert.  

Magnetfeltets retning anvendes ved talrige navigationsopgaver og ved olie- og mineraludvinding, og de fleste mennesker har haft et kompas i hånden og kan anvende det til husbehov. Men Jordens magnetfelt gør meget mere for os end blot at vise vej. En klode uden beskyttende magnetfelt ville være udsat for solvinden, der fjerner atmosfæren, og den hårde kosmiske stråling, der umuliggør radiokommunikation, forstyrrer elektriske systemer og i yderste konsekvens skader liv.

Yderligere information kan fås ved seniorforsker og videnskabelig projektleder for Ørstedsatellitten, Peter Stauning, DMI, på telefon: 39157473, e-mail: pst@dmi.dk.

Af Peter Stauning, pst@dmi.dk.
Grafik Bjarne Siewertsen, bsi@dmi.dk
Redaktion Niels Hansen, nsh@dmi.dk
DMI, 1. oktober 2004.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejrudsigter, varsler og radarbilleder som SMS og MMS