 |
Klorofyl er et kraftigt farvestof - så kraftige, at det altså kan ses fra satellit. Udover at være kraftigt farvende, så er det modstandsdygtigt. Det er næsten kun i reklamer, at græs (og altså klorofyl) på børnenes bluser og bukser kan fjernes.
De klare, lysere blå farver stammer derimod ikke fra klorofyl, men snarere fra kalkskaller omkring en type plante-plankton kaldet kokkolitter.
De smukke hvirvler findes netop i Atlanten ud for Argentina, fordi havområdet er meget produktivt. Her mødes næringsrigt, koldt vand fra syd med varmt, salt vand fra nord.
Samtidig tilføres store mængder næringsstoffer fra Rio de la Plata, hvor flere, store sydamerikanske floder løber ud i havet.
Hvirvlerne opstår netop der, hvor vandmasserne mødes og skaber turbulens. Alt i alt forhold, der gør netop denne del af det sydvestlige Atlanterhav til et paradis for mange typer liv - fra hajer og hvaler til småfisk og altså plankton.
|
 |
 |
 |
 Fantastiske plankton-hvirvler ud for Argentina søndag den 5. marts. Billedfeltet er ca. 500 kilometer bredt. Foto Jeff Schmaltz, MODIS Land Rapid Response Team ved NASA GSFC.
Billedet i stor version
|