Piteraqer set i bakspejlet
Jørgen Kristensen fra Tasiilaq har sendt DMI sin øjenvidneberetning om det østgrønlandske vindfænomen Piteraq.
DMI har i efteråret 2004 udsendt fem Piteraq-varsler for Tasiilaq på Grønlands østkyst - det seneste den 13. november.
Piteraq er det grønlandsk navn på den kraftige faldvind, der ved Østgrønland blæser ud fra indlandsisen. En Piteraq slår ned i løbet af få minutter, og de voldsommeste har middelvinde på 40 m/s (140 km/t) og vindstød på 70 m/s (250 km/t) - altså dobbelt orkanstyrke.
Tandlægevikar Jørgen Kristensen i Tasiilaq har skrevet til DMI, fordi han i den seneste tid har oplevet Piteraqer, som i byen forvarsles med elektronisk blink fra masten ved siden af kirken, så alle ser det.
Jørgen Kristensen har indimellem haft held til at følge med i hele udviklingen fra normale tunge skyer over langsom opklaring, der afsluttes med de karakteristiske skyer og helt klar himmel. Billedet nedenfor viser opklaringen 3. november.
Opklaring i forbindelse med Piteraqen i Tasiilaq den 3. november 2004. Foto Jørgen Kristensen.
Jørgen Kristensen fortæller, at Piteraqen den 13. november var den værste, han har oplevet her i efteråret 2004.
Varslet havde været der fra morgenstunden, og i løbet af formiddagen kom igen de velkendte tegn på himlen.
”Jeg forlod klinikken klokken ca. 13.30 og gik min sædvanlige tur i byen. Kl. 16.30 stod himmel og jord i ét, og jeg kunne end ikke se det røde nabohus 12 meter væk! Signalet til mobiltelefoni forsvandt også i adskillige timer”.
Jørgen Kristensens klinikdamer har fortalt om de karakteristiske optræk. Han fortsætter;
”Vores ældste klinikdame oplevede den slemme Piteraq i 70’erne. Hun har endnu et dybt traume i sig, og bliver direkte bange, hver gang varslet kommer”.
Den var også slem. Under den meget voldsomme Piteraq den 6. februar 1970 skønner man at vinden - efter vindmålerens forlis - nåede helt op på 90 m/s ved temperaturer ned til -20 ºC. Stormskaderne var så betydelige, at man efterfølgende overvejede at nedlægge byen.
DMI startede efter den store Piteraq i 1970 en egentlig varsling, der skal udsendes 12-24 timer forud for forventet middelvind over 15 m/s eller maksimalvind over 25 m/s. Når dette varsel modtages i Tasiilaq, aktiveres som ovenfor beskrevet advarselslamper.
Piteraqer opstår typisk på bagsiden af et nordøstgående lavtryk i Danmarksstrædet, efter at det på forsiden har blæst fra nordøst (neqajaq'en, som er stærk ved yderkysten (Kulusuk), men ikke mærkes meget i Tasiilaq).
Piteraqer er resultatet af, at kold og 'tung' luft fra Canada/Vestgrønland strømmer tværs over Grønland og pludselig 'falder ned' over Østkysten. Den eskimoiske betegnelse Piteraq passer meget godt til denne proces, da navnet simpelthen betyder noget i retning af 'det, der overfalder en'.
Overstrømningen sker lettest via den sænkning i iskappen, der findes vest for Tasiilaq, og udstrømningen sker fortrinsvis i den brede havbugt (med det lidt misvisende navn Køge Bugt) syd for Tasiilaq. Ofte bliver et mindre restlavtryk liggende ud for Tasiilaq (en hvirvel på læsiden af den pukkel, som iskappen danner nordvest for Tasiilaq), og hvirvlen kan føre havluft ind over byen østfra, så opklaringen og den stærke vind holder sig syd for byen.
Den kraftige Piteraq syd for Tasiilaq den 14. november 2004 ses tydelige fra satellit som en grå skygge over havet. Foto fra NASA's Terra-satellit klokken 14:15 GMT.
Det hører faktisk til undtagelserne, at Piteraqen når byen, men det er jo som bekendt nu sket adskillige gange på det seneste. Senest lørdag den 13. november da der blev rapporteret vindstød af orkanstyrke.
Satellitbilledet fra søndag den 14. november viser den stærke vind, der tegner sit tydelige spor på havoverfladen - man er bestemt ikke i tvivl om, hvor det blæser og om søndagen var det syd for Tasiilaq - altså det mest normale.
Af John Cappelen, jc@dmi.dk
Redaktion Niels Hansen, nsh@dmi.dk
DMI 17. november 2004
Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejrudsigter, varsler og radarbilleder som SMS og MMS
|
