Logo - link til forside 
 Vejret i Danmark og farvandene omkring Danmark.   Vejret i Grønland og farvandene omkring Grønland.   Vejret på Færøerne og farvandene omkring Færøerne.   Vejret og klimaet i hele verden.   Om DMI   Viden om Vejr, klima og oceanografi   Klimaet får gradvist større og større indflydelse på vores hverdag, efterhånden som vi tænker det ind i flere og flere af dagligdagen gøremål.   Havet omkring Danmark, Grønland og Færøerne, dets oceanografi og dets havis   Erhverv
 Nyheder 2012
Arkiv
 Nyheder 2011
 Nyheder 2010
 Nyheder 2009
 Nyheder 2008
Her startede du Nyheder 2007
 Nyheder 2006
 Nyheder 2005
 Nyheder 2004
 Nyheder 2003
 Nyheder 2002
Tjenester
 Nyhedsbrev
 Temaer
 Artikler på tryk
 RSS-nyheder
Udenlandske
 NOAA's National Hurricane Center
 Earth Observatory (engelsk/NASA)

Perseiderne - naturens eget fyrværkeri

Nu er det tid for det årlige festfyrværkeri, når meteorsværmen med tilnavnet "Perseiderne" sætter ind.

De små (og enkelte større) meteoritter stammer fra halen af kometen "Swift-Tuttle", som krydser jordens bane omkring midten af august. Meteorerne brænder op i jordens atmosfære og trækker derved et lysspor over himlen, et stjerneskud.

Meteorsværmen har fået sit navn, fordi den tilsyneladende kommer fra  retningen af stjernekonstellationen "Perseiderne", som ses i stjernekortet (fra G. Barentsen, ESA) til højre.

Swift-Tuttle kometens hale er efterhånden blevet temmelig bred og diffus, så vi mærker den allerede ved øget hyppighed af stjerneskud fra slutningen af juli eller begyndelsen af august gennem det meste af august måned. Sædvanligvis er der over hele himlen omkring et synligt stjerneskud i minuttet på en klar og mørk nat. Men når Perseiderne er startet, så øges hyppigheden med til 5-10 stjerneskud i timen gennem et par uger.

Kometen har imidlertid også en ny og meget tættere "halestump". Og når jorden passerer gennem den, så øges hyppigheden med helt op til 80 til 100 stjerneskud hver time. På mørke og skyfri nætter er det et sandt festfyrværkeri.


fra G. Barentsen, ESA


fra D. Koschny, ESA

spacer.gif
spacer.gif
spacer.gif
spacer.gif

Det skete i år i natten til den 13. august. Og netop i år var der nymåne (altså mørk måne) på den tid, så observationsbetingelserne var altså usædvanligt gode, fordi de meteorologiske forhold også var gunstige med klar og skyfri himmel. Som ekstra bonus så man efter midnat planeten Mars som en klar rød stjerne i den østlige horisont.

På illustrationen (fra D. Koschny, ESA) ses et foto af stjernehimlen med et stjerneskud taget nær midnat den 12. august 1997, dvs. netop under den årlige Perseid meteoritbyge.

Har du taget billeder af det himmelske nattefyrværkeri, så send dem til vejrmed@dmi.dk.

Af Peter Stauning, pst@dmi.dk
Redaktion: Kate Søs Hansen, keh@dmi.dk
© DMI, 10. august 2007 - opdateret den 13. august..

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS
Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk
DMI's RSS-ikon-nyheder

Sikker email til DMIOphavsret Privatlivspolitik  Send til en ven
Udskriv   English site   Kontakt DMI   Sitemap   Standard skrift Stor skrift   Send siden til en ven
 Varsler, varsel, vejrvarsel, varsel om farligt vejr
   Varsel markering Varsler om farligt vejr i Danmark
DotVarseldefinitioner
Gem og del med dine venner med Addthis
 Nyheder
DotKnastørt i København - pas på når du griller
24.05.2012
DotVarmebølge i København og Nordsjælland
24.05.2012
DotTirsdag med 27,7 og skybrud
23.05.2012
DotVarm mandag i maj
22.05.2012
DotGræspollen i luften
22.05.2012
DotÅrets første sommerdag - opdateret
21.05.2012
DotSolformørkelse søndag - billeder fra New Mexico
21.05.2012
DotAlberto tyvstarter Atlantens cyklonsæson
21.05.2012
DotFlere
 Værd at vide
 Regionaludsigterne
 spacer.gif
 Fra leksikonnet
 Tørreste april
Kom i både i 1893 og 1974, hvor vi kun fik 3 millimeter på landsplan. Det er 38 millimeter under normalen.
spacer.gif
spacer.gif