"Vi har fulgt ekstra med i sejladser ved OL i år, og glædede os naturligvis over guldmedaljen til 49'eren. Vi håber nu, at Jens Als Andersen kan bruge vores prognoser, og gøre det lige så flot, selv om han ikke behøver at give os helt så meget spænding i finalesejladsen".
Jens Als Andersen har allerede sejlet de første fem sejladser. I mandags fik han en lidt skidt start, men tirsdag gik det bedre med blandt andet en 1. og en 2. plads i 4. og 5. sejlads. Jens ligger nu på en foreløbig femteplads i den samlede stilling. Der sejles igen torsdag og fredag med finale lørdag.
De Paralympiske Lege finder sted i Beijing den 6. - 17. september 2008 og er en fortsættelse af de Olympiske Lege. Legene er verdens mest prestigefyldte idrætsstævne for handicappede idrætsudøvere - og efter OL verdens næststørste idrætsbegivenhed overhovedet. Over 4.000 deltagere fra omkring 150 nationer vil under Legene dyste om medaljerne i 20 idrætsgrene.
Der er mere om de Paralympiske Lege i 'Værd at Vide'-boksen til højre.
Af Nicolai Kliem Redaktion Niels Hansen, nsh@dmi.dk © DMI, 11. september 2008
Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk DMI's -nyheder
|