På togt mod det høje nord - del 2

Inspektionsskibet Tritons nordøstpatrulje afgik søndag d. 7. september fra Constable Pynt i Østgrønland, med kursen mod Nordøstrundingen. DMI er med på togtet mod det høje nord og indsamler informationer om isforholdene, eller rettere den manglende havis. Her den anden rapport fra 'vores udsendte'.

Den første del af rejsebeskrivelsen finder du her.

Triton fortsætter på sit togt nordover. Langsomt - for skibet er nu i det uopmålte farvand mellem Tobias Ø og De Norske Øer ud for 79-fjorden; et område med utallige 30-40 meter tykke is-øer, som er isflager der er adskillige årtier gamle. Farvandet er ikke gennemsejlet før fordi det normalt er isdækket, men det viser sig, at der i det uopmålte område er flere hundrede meter dybt.

Endnu længere mod nord - i Nordøstvandet mellem 79-fjorden og Nordøstrundingen - er bundforholdene langt bedre kendt og skibet ville kunne sejle hurtigere, hvis det ikke lige var for de tiltagende mængder storis. Selv de mindste flager er flere meter tykke. Triton har ganske vidst en høj isklasse, så skibet kan modstå meget store påvirkninger fra isen. Alligevel er navigatørerne meget omhyggelige med sejladsen; lige fra planlægningen af ruten, hvor de aktuelle iskort fra DMI spiller en meget væsentlig rolle, til den egentlige taktiske sejlads, hvor der zigzagges mellem de tonstunge skosser og polarisflager på størrelse med halve fodboldbaner.

Nord for 80N° observeres iskoncentrationer på 20-30%. Det lyder ikke af meget, men dog nok til at farten må sættes betragteligt ned, så eventuelle sammenstød med de tunge polarisflager ikke bliver for voldsomme. Selv i lav fart er ingen i skibet i tvivl om når stævnen møder en polarisflage. Ved 81N° er horisonten hvid og koncentrationerne øget, og det går kun langsomt fremad. De 4-5 meter tykke isflager kan ikke brydes, og snart er isen så tæt at kaptajnen beslutter at vende rundt. Det sker på 81'10N°, hvorefter kursen sættes mod syd.

Så nordligt har intet dansk skib i Søværnet været langs Østkysten tidligere; og kun én gang på vestkysten. Det var såmænd også Triton, den 2. august 2003, godt hjulpet på vej af iskort fra DMI.

Kursen bliver nu sat tilbage mod Tobias Ø, der først blev opdaget i 1993. Nu skal der foretages yderligere opmåling, og forekomsten af mulige øer sydøst for Tobias Ø skal undersøges. Kort og Matrikelstyrelsen har nemlig fået flyobservationer om farveskift på havet der kunne indikere et meget lavvandet område og muligt land. Undertegnede deltager i rekognosceringen med helikopter. Udfra den givne GPS-position er området let at finde, selv om det nu langt fra ligner havbund (eller land), nærmere alger eller noget andet opløst i vandet.

Yderligere rekognoscering afslører at fænomenet faktisk forekommer mange steder i området, men specielt omkring de mange is-øer, hvoraf jeg kan konstatere at en stor del står på grund. Tritons gummibådspersonel måler i disse områder vanddybden til 20-22 meter. Om fænomenet i havet er biologisk eller geologisk, kan ikke afgøres fra luften, men da fænomenet er så udpræget omkring is-øer, mener jeg det sandsynligste er, at der er tale om støv og andre urenheder, der frigives i vandet under den langsomme smeltning, og dermed misfarver vandet. Is-øer dannes netop tæt ved land, hvor sand og støv kan hvirvles omkring og aflejres oven på isen, gennem de årtier en is-ø dannes. Yderligere undersøgelser må dog anbefales, f.eks. analyse af vandprøver. De grundstødte is-øer rager typisk ca. 3 meter op over havets overflade, men ikke højere, og det bekræfter fornemmelsen af en forholdsvis flad bund i området.

I weekenden patruljerer Triton i Dove Bugt og Daneborg området, inden kursen igen sættes sydover. Ud for Daneborg forventer vi på ny at møde storisen et stykke fra kysten. Den er nu hastigt på vej sydover, og det er kun et spørgsmål om kort tid inden storisen umuliggør al sejlads ved Nordøstgrønlands kyst.

Af Keld Q. Hansen
Redaktion Niels Hansen, nsh@dmi.dk
DMI 15. september 2003