Ozonlagets sande tilstand

DMI-forsker gør status over ozonlaget og hun gør det på forsiden af denne uges Nature.

"Det er endnu for tidligt at råbe hurra, men observationer viser, at ozonlaget ikke er blevet tyndere de seneste otte år, og det er jo i sig selv glædeligt", siger DMI-forsker Signe Bech Andersen. Hun og en amerikansk kollega er i denne uge på forsiden af det ansete tidsskrift Nature med historien om ozonlagets sande tilstand.

Ozonlagets udtyndning førte i 1980'erne til, at FN udarbejdede Montreal-protokollen, som begrænser udledningerne af ozon-nedbrydende stoffer. Ozonlaget beskytter alt levende mod Solens UV-stråling, der forårsager hudkræft og belaster øjne og immunsystem.

"Montreal-protokollen blev vedtaget og er tilsyneladende en succes, fordi mængden af ozonlags-nedbrydende stoffer i atmosfæren vitterligt er begyndt at aftage," fortsætter Signe Bech Andersen, der sammen med Elizabeth C. Weatherhead fra University of Colorado står bag artiklen.

Hun lægger dog vægt på, at det ikke er endegyldigt bevist, at forbedringen i ozonlagets tilstand kan tilskrives initiativerne i Montreal-protokollen. Det skyldes, at mange faktorer som for eksempel

• temperaturen i ozonlaget,
• global transport af ozon,
• vulkanudbrud og
• solindstråling

…påvirker ozonlagets tykkelse.

Forsiden af Nature den 4. maj 2006. En polarstratosfærisk sky og teksten 'Clouding the Issue' henviser til Signe Bech Andersens artikel. Grafik Nature.

Til medierne: Forsiden af Nature i stor version. Grafik Nature

Til medierne: Foto af Signe Bech Andersen. Foto Claus Kern-Hansen

"De ozon-skadelige stoffer har en levetid i atmosfæren på 50-100 år. Derfor er deres mængde kun langsomt på vej ned, og en egentlig helbredelse af ozonlaget tager lang tid. Samtidig sker der også andre ændringer i atmosfærens temperatur, cirkulation og kemiske sammensætning - og det hele vekselvirker med ozonlaget," siger DMI-forskeren.

Polar-stratosfærisk sky ud for Norges vestkyst den 3. januar 2005. Foto Kenneth Straarup.

Som et eksempel på en af processerne, nævner Signe Bech Andersen, at drivhuseffekten varmer den nedre del af atmosfæren op, men fører til en afkøling af stratosfæren, hvor ozonlaget befinder sig. Ved lavere stratosfæriske temperaturer kommer der flere polar-stratosfæriske skyer. På overfladen af disse skyer aktiveres de ozon-skadelige stoffer, der kan føre til øget ozonnedbrydning især over polar-egnene.

"Ozonlaget skal således genoprettes i en atmosfære, som er påvirket af klimaforandringer og dermed er der ingen sikkerhed for, at ozonlaget helbredes fulstændigt - og i givet fald hvornår," slutter Signe Bech Andersen.

For flere oplysninger kontakt Signe Bech Andersen på 3915 7409 eller sba@dmi.dk.

Af Bjarne Siewertsen, bsi@dmi.dk
© DMI, 3. maj 2006

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk
Vejrudsigter, varsler og radarbilleder som SMS og MMS
DMI's -nyheder