Ozonlaget fortsat i fokus 25 år efter Montreal
I 1987 blev hele verden enige om en hurtig aktion mod den voldsomme kemiske nedbrydning af ozonlaget. Her 25 år efter står Montreal-protokollen som en af de mest succesfulde internationale aftaler, men opgaven er langt fra fuldført. Globale klimaændringer præsenterer nye udfordringer på flere fronter.
Montreal-protokollen fejrer den 16. september sit 25 års jubilæum.
Protokollen har til formål at beskytte det stratosfæriske ozonlag. Ozonlaget skærmer alt levende mod Solens UV-stråling, der blandt andet forårsager hudkræft og belaster øjne og immunsystem.
Montreal-protokollen virker gennem regulering af ozonnedbrydende stoffer, de såkaldte ODS'er (ozone depleting substances), og det har den gjort med stor succes. Udledningerne af de fleste ODS-gasser er begyndt at aftage gennem de seneste 15 år. Dog er ODS-gasserne svært nedbrydelige, og koncentrationerne forventes først at være på 1980-niveau i midten af indeværende århundrede.
Dobbelt bonus
Ud over beskyttelsen af ozonlaget har Montrealprotokollen imidlertid også haft stor betydning for klimaet.
"ODS-gasserne er generelt meget kraftige drivhusgasser og dermed har Montreal-protokollen ikke blot været meget effektiv i beskyttelsen af ozonlaget, men den har også bidraget markant til at begrænse bidraget til den globale opvarmning fra disse stoffer. Vi fik så at sige en dobbelt bonus", forklarer Niels Larsen, der til daglig leder DMI's stratosfære-forskning.
De atmosfæriske koncentrationer af de såkaldte HFC-gasser, der blev udviklet som erstatningsstoffer for ODS-gasserne, er imidlertid nu i hastig stigning. HFC-gasserne er ligeledes drivhusgasser og truer derfor med at udviske Montreal-protokollens klimaforbedrende sideeffekt.
|
-nyheder
