Ozonhullet over Antarktis tæt på rekord

Årets antarktiske ozonhul er det næststørste nogensinde. Ozonhullets areal nåede op på næsten 28 millioner kvadratkilometer i slutningen af september. Det er næsten dobbelt så stort som hele det antarktiske kontinent.

Størrelsen af det antarktiske ozonhul ser nu ud til at være toppet for i år og overgås kun af ozonhullet fra 2000, som var 28.5 millioner kvadratkilometer stort. Årsagen til, at ozonhullet i år har været særligt stort kan tilskrives, at temperaturen over Antarktis er det laveste nogensinde målt siden 1979, vurderer det europæiske rumagentur ESA.

"Men, det ser alligevel ikke så skidt ud. Produktionen af mange ozonnedbrydende klor- og bromforbindelser er nemlig standset og mængden af dem er svagt faldende i atmosfæren," siger klimaforsker ved DMI Signe Bech Andersen. Hun har for nyligt været medforfatter på en undersøgelse om ozonlagets tilstand, som nåede forsiden af det anerkendte tidsskrift Nature.

"Den faldende mængde af ozonnedbrydende forbindelser betyder, at ozonhullet formentligt gradvist forsvinder i løbet af dette århundrede. Samtidig er der dog en tendens til, at temperaturerne i ozonlaget aftager. Lavere temperaturer bevirker, at der dannes flere polarstratosfæriske skyer, som desværre fører til ekstra ozonnedbrydning."

"Det er konkurrencen mellem disse to processer, som betyder, at der kan gå 10-20 år, inden resultaterne kan ses og ozonhullet reelt bliver mindre," uddyber Signe Bech Andersen.

Ozonhullet over Antarktis dannes i det tidlige syd-polare forår hvert år (vores efterår), hvor følgende betingelser er tilstede:

• Forhøjede koncentrationer af klor- og brom forbindelser i ozonlaget.
• Lave temperaturer i ozonlaget. Så der dannes polar-stratosfæriske skyer, som accellerer ozonnedbrydningen.
• Sollys.
• En isoleret luftmasse. Hver vinter dannes over Sydpolen en hvirvelstrøm med kraftige vinde, der blæser i højder over ca. 15 km rundt om sydpolen. Inden for hvirvelstrømmen er luften forholdsvis isoleret mod opblanding af ozonrig luft fra lavere breddegrader.

Inden for den polare hvirvelstrøm nedbrydes ozonen kemisk i de tidlige forårsmåneder. Når den polare hvirvelstrøm ophører i slutningen af foråret, standser ozonnedbrydningen. Ozonrig luft tilføres fra lavere breddegrader, og ozonhullet forsvinder igen.

Størrelsen af ozonhullet de seneste seks år. Ved 'ozonhullet' forstås de områder, hvor ozonlagets tykkelse er mindre end 220 Dobson-enheder (midt i hullet kommer værdierne ned på omkring 100 Dobson-enheder). Målinger tilbage fra 1960'erne viser, at ozonkoncentrationen burde være ca. 300 Dobson-enheder på denne tid af året. Data ESA.

Ozonnedbrydningen fører til forhøjede niveauer af ultraviolet (UV) stråling ved jordoverfladen. UV-stråling kan - blandt andet hos mennesker - forårsage hudkræft og belaste øjne og immunsystem. Ozonhullet toppede i år par uger senere end ozonhullet i for eksempel 2000. Solen stod derfor højere på himlen og kan have ført til ekstra øgning af UV-strålingen.

For yderligere information kontakt Signe Bech Andersen, sba@dmi.dk

Redaktion Bjarne Siewertsen, bsi@dmi.dk
© DMI, 3. oktober 2006.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk
Vejrudsigter, varsler og radarbilleder som SMS og MMS
DMI's Link-nyheder