Når der er stor solindstråling om sommeren, så vil temperaturforskellene blive større og dermed vil nedbørsdannelsen blive kraftigere for koldfronter, mens den for varmfronter kan formindskes.
En luftmasse, der er på vej mod Danmark, påvirkes af det underlag, den bevæger sig hen over, og jo langsommere en luftmasse bevæger sig jo mere er den blevet ændret. Hvis en tør luftmasse bevæger sig hurtigt henover Nordsøen, optagerer den ikke så meget fugt, som en luftmasse, der bevæger sig langsomere. Det betyder, at mængden af sol og skyer også kan blive påvirket af ændring i luftmassens hastighed.
Numeriske prognoser
En syvdøgnsprognose bliver udarbejdet på grundlag af numeriske prognoser. Vejrmodellerne udregner de numeriske prognoser ud fra en beskrivelse af atmosfæren til et bestemt starttidspunkt. Modellen tager hensyn til starttilstanden og de utallige fysiske processer, der foregår i atmosfæren, og kommer så med en række bud på vejrudviklingen 10-15 dage frem.
Vejrmodellerne udvikles løbende, så de fysiske processer bliver bedre og bedre beskrevet, men de har stadig ikke alle detaljer og variabler med. Der vil altid være små processer, der ikke kommer med, og derfor kan der mangle den vekselvirkning, der foregår i den rigtige atmosfære. Usikkerheden i resultaterne stiger naturligvis med længden af prognosen, hvilket vi på dmi.dk afspejler i grafikken for 7. til 9. døgn.
Starttilstanden er heller ikke en entydig situation, så derfor kan prognoserne blive beregnet ud fra en forkert startsituation. Det tager man højde for ved at beskrive op til 50 starttilstande, som alle er i overensstemmelse med de data, man har til rådighed. Resultatet er, at meteorologerne i realiteten får 50 bud på de kommende dages vejr fra computeren. I starten af udsigtsperioden ligner de hinanden, men ude på de 'sene' dage kan resultaterne være meget forskellige. Det er muligt at lave en statistisk behandling af det resultat, så der sidst i perioden kan gives nogle sandsynligheder for forskellige vejrudviklinger.
Hver gang en vejrmodel spytter nye prognoser, så har den fået nye data i form af vejrobservationer, og startbetingelserne for modellen bliver lidt anderledes. En ny hastighed på et lavtrykssystem, en lidt anden retning og pludselig kan vejrudsigten på syvende døgn for eksempelvis Esbjerg være ret anderledes. Til gengæld stiger sikkerheden på det vejr, som er umiddelbart forekommende.
Meteorologernes tolkning af de numeriske modeller er som hovedregel bedre end de rene prognoser, men der er variation fra måned til måned. For eksempel blev maksimumtemperaturen i januar på dag fem ramt inden for 2ºC af både meteorologer og numeriske modeller i 90 % af tilfældene, mens tallene for februar og marts for meteorologerne var 83 % og 52 %, hvor de numeriske prognoser var 76 % og 48 %.
Der er altså forskel fra måned til måned, men selvom man oplever, at vejrudsigterne svinger, så er det ikke en helgardering fra meteorologernes side, men et udtryk for den usikkerhed der er i de numeriske modellers beskrivelse af atmosfæren.
Af Knud-Jacob Simonsen, sektionsleder i DMI's vejrtjenesteafdeling, kjs@dmi.dk
Redaktion Bjarne Siewertsen, bsi@dmi.dk
© DMI, 23. april 2008.
Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS
Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk
DMI's  -nyheder
|
