Østersøbyger med sne præger weekenden

Højtrykket over Skandinavien får vinden til at dreje om i øst, og instabil og koldere luft trænger sig på. Det giver sne - men mest i syd. Hvorfor?

I weekenden ser det ud til, at vi får snebyger, især i den sydlige del af landet.

Det har været sløjt med sneen i den del af vinteren, der ligger bag os. Og hvor uretfærdigt det end måtte være, så er det den sydlige del af landet - som allerede har fået - der får igen i weekenden. Grafik Mikael Scharling.

Højtrykket over Skandinavien får vinden til at dreje om i øst, og instabil og koldere luft trænger sig på. Det giver anledning til regionale forskelle på vejret, hvilket ses i den sidste del af sætningen "…især i den sydlige del af landet", men hvorfor nu det?

Instabil luft

Først en forklaring på, hvad instabil luft er. Når luften er instabil falder luftens temperatur ofte hurtigt med højden, og det giver anledning til uro i luften. Varm luft er lettere end kold luft, og derfor stiger 'det lune luftlag' til vejrs. Den lune luft fortsætter med at stige, indtil den er afkølet så meget, at den har samme temperatur som omgivelserne.

Varm luft kan indeholde mere fugtighed end kold luft, og når den lune luft afkøles under opstigningen, kan den på et tidspunkt blive så kold, at den ikke længere kan indeholde den fugt, der er i den. Når det sker træder fugten ud af luften og bliver til synlige skyer. Fortsætter denne proces længe nok, vokser skyen sig så stor, at det kan ende med at give en byge.

Bygedannelse over vand

Når instabil, kold luft passerer hen over en varm overflade, der her om vinteren ofte er en vandoverflade, sætter det yderligere skub i dannelsen af skyer, og dermed risikoen for byger.

Det skyldes at luften i bunden af atmosfæren bliver varmet op af det lune vand samtidigt med, at der hele tiden damper mere fugt op i luften fra havoverfladen.

De regionale forskelle

Med en ide om instabil luft og bygedannelse er det åbenlyst, hvorfor weekendens østenvind giver regionale forskelle. Det skyldes, at den luft, der kommer ind over den nordlige del af landet har været en tur hen over Sverige og Kattegat; altså først over land og siden en kort tur over vand

Den luft, der skal ind over den sydlige del af landet har derimod taget den lange tur hen over Østersøen; altså kun over vand. Jo længere tid den instabile, kolde luftmasse er over det 'lune' vand, jo større er sandsynligheden for, at der dannes skyer, og jo større kan skyerne nå at vokse sig.

Weekenden byder på muligheden for en spadseretur i vinterlige omgivelser. Foto Therese Brøndsted.

Meteorologens overvejelser

I en vejrsituation, som den der kommer til weekenden, skal meteorologerne finde ud af, om luftens rejse over det lune vand er lang nok til, at der dannes skyer. Derefter skal de beslutte sig for, om de mener, at skyerne vokser sig store nok til, at der kommer sne ud af dem. Er turen over Kattegat for kort til at bygerne bliver dannet? Eller er det kun den lange tur over Østersøen, der ser ud til at være lang nok til, at danne snebyger, når de kommer ind over land?

Det bliver spændende at følge vejrudviklingen. I 'Værd at Vide' boxen til højre finder du en samling relevante produkter til netop det formål.

Andre tilsvarende byger

Der findes også andre byger, der er et resultat af kold luft over lunt vand. Der kan her nævnes Kattegatbyger til Østjylland og det nordlige Fyn og Sjælland, hvis vinden er i nord, og Nordsøbyger til det sydvestlige Jylland, hvis vinden er i nordvest.

På mindre og mere lokalt niveau kan nævnes byger der bygger op ned over Roskilde Fjord i nordenvind og giver byger i et forholdsvist smalt bånd ned over Sjælland.

For flere oplysninger kontakt DMI's Data- og klimainformation.

Af Lone Seir Carstensen
Redaktion Niels Hansen, nsh@dmi.dk
© DMI, 30. januar 2009

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS
Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk
DMI's -nyheder