Ønsk klimaet god bedring med et klik
Er du klar over, at hver gang du lader dit tv stå på stand-by natten over, og hver gang du snupper bilen frem for at gå eller cykle, så udleder du CO2 til atmosfæren og bidrager dermed til den menneskeskabte del af drivhuseffekten? Se hvordan, du kan hjælpe klimaet på www.klikforklimaet.dk.
Dansk Naturvidenskabsfestival løber af stablen i uge 39 og herunder også projektet 'Klik for klimaet'.
'Klik for Klimaet' er et eksperiment på nettet under Dansk Naturvidenskabsfestival. På www.klikforklimaet.dk kan alle i Danmark afgive løfter, der vil mindske udslippet af CO2 og på den måde være med til at værne om vores klima.
 Se hvor lidt der skal til for at gøre en forskel.
Der er i alt 11 løfter, du kan afgive, og så får du til sidst en afregning på, hvor meget CO2 du undlader at udlede i den næste uge. Ja - altså kun hvis du holder dine løfter.
Jeg lovede at forbedre mig på følgende områder:
- At skifte tre almindelige elpærer ud med elsparepærer (1,858kg)
- At slukke HELT for mit tv, stereoanlæg og DVD, og ikke bare lade dem stå på stand-by (1,440kg)
- At få min familie til at skrue en grad ned for radiatorerne derhjemme - og tage en trøje på hvis det bliver koldt. (2,1kg)
- At sørge for at vi tørrer tøj på tørresnoren i stedet for i tørretumbleren, hjemme hvor jeg bor (8kg)
- At spise frugt og grønt der er produceret i Danmark (0,528kg)
Og det betød samlet:
 Jeg undlader i den kommende uge at udlede 13,92 kg CO2.
Du kan læse mere om Dansk Naturvidenskabsfestval, vores skrøbelige klima, drihuseffekten og virkninger af klimaædringer i 'Værd at Vide'-boxen til højre.
Af Bjarne Siewertsen, bsi@dmi.dk Redaktion Kate Søs Hansen keh@dmi.dk © DMI, 25. september 2006.
Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk Vejrudsigter, varsler og radarbilleder som SMS og MMS DMI's Link-nyheder
|