Med økonomernes modeller
Nu viser et netop publiceret arbejde udført på DMI nye aspekter af denne sammenhæng.
"Ved at anvende metoder kendt fra økonomien er vi nået frem til, at den globale stigning i vandstanden ikke i hele den behandlede 150-års periode kan forklares ud fra ændringer i strålingsforholdene," siger Torben Schmith. "Det stemmer i hvert fald med det faktum, at den globale vandstand er steget stort set jævnt siden 1850, dvs. inden vi for alvor begyndte at udlede drivhusgasser."
Som rentefødder
Den statistiske metode, som forskerne har brugt, er kompliceret, men den er velgennemprøvet. Et klassisk eksempel fra økonomien er sammenhængen mellem Australiens og USA’s rentefod. De to rentefødder varierer på samme måde over tiden, men det sker på en sådan måde, at det hele tiden er Australiens rentefod, der justerer ind efter USA's, og ikke omvendt. Sammenhængen er der hele tiden, men USA’s rentefod påvirkes ikke af en ubalance, forklarer Torben Schmith.
"På sammen måde viser vores analyse, at det er temperaturen, der justerer ind ved en afvigelse fra ligevægtslinjen, og ikke vandstanden."
1000 års data nødvendige
Resultat af undersøgelsen undrer også forskerne.
"Vi forventede at finde en sammenhæng på den måde, at det er ændringer i strålingsbalancen, som påvirker vandstanden, men det viser vores analyse ikke," siger Torben Schmith. "Forklaringen kan være en stor forsinkelse og træghed, fordi vandet har så stor en varmefylde. Vi ser, at omkring 1000 års data er nødvendige for at påvise en sådan effekt, og det er langt fra de kun cirka 150 års data, vi har til rådighed i dag."
Fremtidens vandstand
Det netop publicerede arbejde peger på nogle metodemæssige problemer og muligheder, som det kræver mere forskning at klarlægge fuldt ud.
"Næste skridt bliver at undersøge, hvad vores resultater betyder for muligheden for at beregne fremtidens vandstandsstigninger,” slutter Torben Schmith.
Journalister kan kontakte Torben Schmith for yderligere oplysninger: ts@dmi.dk, 39 157 444.
Af Palle Bo Nielsen, kommunikation@dmi.dk
Reference: Torben Schmith, Søren Johansen og Peter Thejll: Statistical Analysis of Global Surface Temperature and Sea Level Using Cointegration Methods. Læs abstract.
© DMI, 28. november 2012.
Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS Vejret undervejs til iPhone eller Android eller på mobil.dmi.dk Glatføret lige ved hånden på vores glatføre web-app DMI's -nyheder
|