Nyhedsbrev fra DMI
DMI lancerer i dag den 17. december 2003 en ny tjeneste – et elektronisk nyhedsbrev.
Hver torsdag leverer vi i nyhedsbrevet meteorologernes bedste bud på weekendvejret sammen med andet nyt fra DMI’s redaktion.
Nyhedsbrevet bliver ligeledes et sted, hvor sæsonspecifikke elementer af DMI’s web vil blive trukket frem i lyset. Kunne f.eks. være et link til temaet om Indian Summer, et link til pollen-siderne, eller en henvisning til glatføresiderne.
Også andre nyheder fra DMI vil være at finde i nyhedsbrevet.
De to første numre af nyhedsbrevet vil grundet helligdagene ikke blive udsendt på torsdage. De vil blive udsendt på andre hverdage.
Du finder tilmeldingssiden sammen med DMI’s nyheder
Af Bjarne Siewertsen, bsi@dmi.dk
|