Ny vinteris overlever arktisk smeltesæson

Smeltesæsonen har igen i år været hård ved havisen i Arktis. Bundrekorden for isudbredelse fra 2007 står dog stadig, men næppe længe med udsigt til færre og færre kolde somre på høje nordlige breddegrader.

Det så længe ud til, at isen i Polhavet var på vej mod endnu et rekordminimum i september 2008. Sådan gik det ikke i år, men tendensen peger i den retning.

Sådan gik det isen i 2008

Arealet af den tykke og robuste polaris, der normalt overlever sommerens afsmeltning, var i foråret reduceret til under 1,7 millioner kvadratkilometer. Det er det laveste, man har målt siden overvågningen af Arktis tog fart med satellitdata i 1978. Den samlede istykkelse i Polhavet var desuden reduceret væsentligt.

Med både mindre og tyndere is gik afsmeltningen i løbet af foråret derfor - som forskerne ventede - hurtigere end tidligere år.

Isudbredelsen i maj 2008 tangerede den rekordlave isudbredelse i maj 2007, selv om udbredelsen af vinterisen havde været nær normal og altså større end i vinteren 2007. Vinteris er is dannet denne vinter og som maksimalt når en tykkelse på to meter.

Dermed kunne det være gået helt galt for den sårbare havis i år, men så blev vejret koldt først i juni og smeltesæsonen omkring Nordpolen begyndte noget senere end normalt.

Kurven for udbredelsen af havis i Arktis ligger her i midten af september væsentligt under normalen, men det blev ikke til en ny minimumsrekord i 2008. Faktisk var det nærmere rekord for nydannelse af polaris i løbet af sommeren.

Normalt svarer nydannelsen af polaris til den mængde som forsvinder fra Arktis gennem Fram og Nares stræderne mod lavere breddegrader, hvor isen smelter. I 2008 har godt to millioner kvadratkilometer polaris overlevet sommerens afsmeltning.

Polarisen truet

Vinterisens overlevelse skyldes delvist, at de koldeste områder i det centrale Polhav, der normalt er dækket af tyk polaris, i begyndelsen af smeltesæsonen i stedet var dækket af vinteris. Det gav optimale overlevelsesbetingelser. Samtidig startede smeltesæsonen som nævnt senere. Dette antyder, at hvis der kommer en serie af forholdsvis kolde somre, så kan polarisen regenereres.

Det er dog ikke det scenarie, som klimamodellerne udstikker. De forudser derimod, at temperaturen stiger set over en længere årrække. Det betyder igen, at kolde somre bliver sjældnere i fremtiden. Så selv om årets sommerisudbredelse 'kun' var den næstmindste, ser det stadig ud til, at vi på sigt er på vej mod et isfrit Polhav om sommeren inden for en overskuelig fremtid.

Åbent vand mod øst og vest

Selv om sommeren startede lidt senere i Nordpol-området i år har der været intense varmeperioder dels i havet nord for Canada og dels nord for Sibirien.

Det har betydet, at isudbredelsen i disse områder har været mindre end normalt og både nordøst- og nordvestpassagen er åbne i år samtidigt.

Lige nu er frysningen begyndt i det centrale Arktis, mens isen langs kanten stadig smelter på grund af det relativt varme vand.

Figuren viser faste overflader som gråt samt temperaturanomalien på havvandet kontureret efter farvaskalaen nederst. Områderne med røde nuancer er særligt varmt overfladevand - blandt andet nord for Canada og nord for Sibirien. Områderne er fodaftryk af de intense varmeperioder tidligere på sommeren der åbnede nordøst- og nordvestpassagen. Den hvide cirkel skyldes manglende data.

For flere oplysninger kontakt Rasmus Tonboe, rtt@dmi.dk

Af Rasmus Tonboe, Gorm Dybkjær og Leif Toudal
Redaktion Bjarne Siewertsen, bsi@dmi.dk
© DMI, 12. september 2008.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS
Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk
DMI's -nyheder