Ny type sky over Danmark
En ny type perlemorssky sætter turbo på ozonnedbrydningen over Danmark.
Mandag aften bød på muligheden for at se en ny type skyer over Danmark. Skyerne var de såkaldte type-2 PSC'er.
"Skyerne har et karakteristisk og iøjnefaldende smukt farvespil. Farverne ses bedst lige efter solnedgang eller lige før solopgang, når Solen belyser skyerne nedefra", forklarer forskningsleder Niels Larsen fra Danmarks Klimacenter.
På dansk kalder vi PSC'er for perlemorsskyer eller polar-stratosfæriske skyer. Betegnelsen PSC kommer fra det engelske polar stratospheric cloud.
Almindelige PSC'er af type-1 dannes i stratosfæren i 20-25 kilometers højde, når temperaturen bliver ekstremt lav – under minus 78°C. Type-2 kræver helt ned til under minus 87°C.
"Vi ser under tiden de almindelige type-1 PSC'er. De består af dråber. Den sjældnere type-2, som optræder over Danmark netop nu, består af krystaller".
Type-1 PSC'er eller almindelige perlemorsskyer den 19. januar 2008 fotograferet fra Hjørring og ud over Vesterhavet. Foto Bo O. Dietz. Send dit PSC-foto fra mandag til vejrmed@dmi.dk.
Perlemorsskyer spiller en særlig rolle i nedbrydningen af ozonlaget. På overfladen af de mikrometer-små skypartikler omdanner luftens klorforbindelser sig til en form der kan nedbryde store mængder ozon. Og det er her problemerne opstår med type-2 PSC'er. De er nemlig langt mere effektive ozonnedbrydere end type-1.
Hvorfor type-2?
Når vi pludselig har type-2, så skyldes det, at stratosfæren netop nu er usædvanlig kold over vores del af verden.
"Fra søndag og formentlig nogle dage endnu ligger et område med ekstremt lave temperaturer over det sydlige Skandinavien og De Britiske Øer. Her foregår en meget effektiv nedbrydning af stratosfærens ozon. Samtidig har vi et meget stabilt arktisk vortex, hvor luften cirkulerer rundt og rundt. Den cirkulation bringer meget store mængder ozon igennem det ekstremt kolde område og det kan betyde, at vi i år får en usædvanelig kraftig udtynding af ozonlaget i vores del af verden", forklarer Niels Larsen.
Det arktiske vortex (indenfor den grå kontur) og området med temperaturer under hhv. 195° Kelvin (minus 78°C) og under 186° Kelvin (minus 87°C). I området under minus 78°C dannes PSC type-1 og i området under minus 87°C dannes PSC type-2. Temperaturerne gælder i ca. 18 kilometers højde over jordoverfladen. Data for den 18. februar 2008.
Niels Larsen tilføjer, at det er særligt problematisk, at området med ekstrem kold stratosfære ligger så langt sydpå som Danmark. Det betyder, at der er rigeligt med sollys og sollys skal der til, før nedbrydningen af ozon på overfladen af iskrystallerne for alvor tager fart.
Får vi så et ozonhul over Nordpolen i år?
"Så galt går det næppe. Men som vinteren har udviklet sig, ligner det lidt situationen i 2005, hvor vi målte en meget stor ozonnedbrydning. Vi skal dog længere frem på foråret, før vi kan udtale os mere klart om konsekvenserne for ozonlaget", påpeger Niels Larsen.
Kritisk balance
De vintre, hvor forskerne måler lave temperaturer i stratosfæren, bliver stadig koldere. Og meget tyder på, at vi i år netop oplever en af de kolde stratosfære-vintre.
"Hvis temperaturen fortsat falder i den arktiske stratosfære over de kommende år, så forventer vi en endnu større ozonnedbrydning i fremtiden. Den tendens bliver dog langsomt kompenseret af, at klorforureningen bliver mindre på grund af begrænsninger i udledningerne af blandt andet CFC-gasser. Hvornår den kompenserende virkning begynder at dominere er svært at sige, men de kommende 10-15 år oplever vi nok vintre med stor arktisk ozonnedbrydning", slutter Niels Larsen.
For flere oplysninger kontakt Niels Larsen på mobil 41 10 03 92.
Af Niels Hansen, nsh@dmi.dk
© DMI, 18. februar 2008.
Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS
Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk
DMI's  -nyheder
|
