"Jeg betragter superhaglene som en invasiv nedbørtype. De hører ikke naturligt til i det danske vejr", siger han.
Superhaglets særligt høje faldhastighed er et udslag af specielle atmosfæriske forhold der fører til processen fokussmeltning på haglet. Fokussmeltning opstår, når små hvirvler af varm og tør luft nærmest graver gruber ud i iskuglens overflade. Gruberne får samme effekt som de tilsvarende gruber i en golfbold. De forbedrer haglets evne til at falde næsten turbulensfrit og dermed lynhurtigt ned gennem atmosfæren.
 Forskellen på luftens passage af hhv. et almindeligt hagl (venstre) og en superhagl (højre). På grund af de fokussmeltede gruber i superhaglets overflade separerer luftstrømmen helt omme på bagsiden og skaber dermed en langt smallere slipstrøm. En smal slipstrøm betyder mindre turbulens og dermed en mindre luftmodstand, som tillader superhagl at falde op til 40% hurtigere ned gennem atmosfæren. Grafik Carsten Kersø.
"Den nye hagltype er et tydeligt tegn på, at der er noget stort under opsejling i klimasystemet. De er et klart fingeraftryk fra den globale opvarmning, der i disse år langt hyppigere og mere intensivt end tidligere fører tropiske luftmasser frem til Danmark", siger sektionslederen.
"Til trods for mine faglige betænkeligheder nyder mange nok alligevel de for årstiden usædvanlige 20°C, luften fra syd driver de danske forårstemperaturer op på lørdag", slutter han.
Lad os så blot håbe, at superhaglene holder sig borte, selv om forholdene altså lige nu er helt optimale.
Du finder links til fotos af superhagl i Florida i 'Værd at Vide'-boksen til højre.
Af Niels Hansen, nsh@dmi.dk © DMI, 1. april 2011.
Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android DMI's -nyheder
|