Regnen løber ned mellem snekrystallerne og massefylden i snelaget forøges markant. Populært kan snelaget opfattes som en svamp, der pludselig fyldes med vand. Det ændrer ikke form, men bliver trods det markant tungere.
Selv når noget af regnen løber igennem snelaget og væk, vil en del af vandet blive inde i 'snesvampen'. Den medfølgende vægtforøgelse kan være udslaggivende for om et tag kan holde eller ej.
Hvis det regner kraftigt, smelter regnen snelaget som skrumper hurtigt ind. Men hvis regnen falder stille, kan situationen blive særdeles farlig, fordi regnen kun siver meget langsomt igennem snelaget. Regnen hober sig op i snesvampen og snelaget smelter kun ganske langsomt.
I visse tilfælde kan denne ophobning af regn i sneen være det, der får et tag til at bukke under. Særligt kritisk bliver det med flade tage, hvor nedløb eller tagrender er stoppet af f.eks. is, så smelte- og regnvand ikke kan komme væk.
Sne, der bliver våd enten af regn eller ved smeltning, kan desuden flytte sig - f.eks. på et tag med hældning. Og det kan ske både med og uden ny nedbør. I begge tilfælde er det vand, som sænker friktionen mellem sne og tag, så tyngdekraften kan få lov at arbejde.
|
-nyheder
