Ny model har bedre styr på havets is

Den operationelle havmodel, DMI benytter til havprognoser i det nordlige Atlanterhav og det Arktiske Ocean, er i den forgangne uge skiftet ud med en splinterny kombineret hav- og havis-model med navnet 'Hycom-CICE'.

"En af de største forbedringer i den nye model er, at den nu tager hånd om dynamikken i havis. Det betyder, at modellen nu kan flytte havis med vind og strøm, og den modellerer opbygning af isskruninger og sprækker i isen," siger oceanograf Stiig Wilkenskjeld. "Tidligere kunne vi kun simulere havvand, som frøs, og havis, der smeltede. Med den nye model vil vi langt mere præcist kunne betjene eksempelvis skibstrafikken."

Havmodellen Hycom håndterer stadig beregningerne af havstrømme, temperaturer, saltholdighed og de øvrige fysiske havparametre. Modellen, der kører to gange i døgnet, er blevet opgraderet i forbindelse med skiftet og producerer nu prognoser 66 timer ud i fremtiden. Disse forudsigelser kan ses på ocean.dmi.dk.

Opløsningen på den gamle model var på ca 50 kilometer, men på DMI’s supercomputer kører den nye model nu med en opløsning på ca 10 kilometer.

Stiig Wilkenskjeld fortæller, at opgraderingen løser flere forskellige problemer:
"Dels kan vi nu rent faktisk modellere hvirvlerne i havet, der står for en stor del af vandtransporten. Hvirvlerne svarer til atmosfærens lavtryk og har en diameter på mellem 10 og 100 kilometer. Og dels har vi nu meget bedre styr på tidevandet og de strømme, som opstår deraf."

"Den nye havmodel anvender to former for målte data. Den bruger is-koncentrationer fra det satellitbaserede OSISAF-produkt, som vi på DMI laver i samarbejde med vores norske kolleger på met.no, og et ligeledes satellitbaseret havoverfladetemperatur-produkt, vi producerer her på DMI," supplerer kollega Mads Hvid Ribergaard. "Samtidig bruger modellen også data som en slags anker for modellerne. Det er den måde, vi holder styr på, at modellerne ikke spirallerer væk fra virkeligheden."

Modelområdet i den nye havmodel, her med havdybde.

Den nye model har været under udvikling i godt tre år, hvorunder den også er blevet brugt til forskellige forskningsprojekter, primært omkring Grønland og Færøerne. Her er der i samarbejde med Grønlands Klimacenter og det Færøske Havforskningsinstitut sat små, lokale, meget detaljerede modelområder op inde i den større model.

Af Bjarne Siewertsen, bsi@dmi.dk
© DMI, 15. februar 2011

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
DMI's -nyheder