Ny metode til måling af solskinstimer Som følge af automatisering måler DMI nu solskinstimer med en ny metode. DMI observerer nu antallet af solskinstimer ved hjælp af globalstrålingsmåling målt med pyranometer i stedet for ved hjælp af solautograf.  Den nye metode er mere præcis, men det betyder samtidigt at nye og gamle solskinstimemålinger ikke direkte kan sammenlignes.
Først og fremmest er der forskel i de to målingers tidsopløsning og følsomhed. Den gamle metode havde en opløsning på seks minutter, mens den nye har 30 sekunder. Det betyder at ved hurtigt vekslende skydække vil der være episoder hvor den nye metode registrerer at en sky går for solen, mens den gamle metode blot registrerer sol. De gamle instrumenter havde også problemer med at registrere solskin ved lave solhøjder - ikke mindst ved fugt og rim. Dette problem løses ligeledes med den nye metode. Et eksempel på forskellen mellem de to metoder kan ses i denne tabel der viser solskinsmåling hhv. den 17. juni og 31. december 2001 ved Ødum nord for Århus.  Ved sammenligning af overlap mellem de to metoder er der beregnet nye solskinstimenormaler.
Alt i alt er det nye landstal på årsbasis for Danmark 12% lavere end normalen for det gamle system. Den nye normal angiver 1495 solskinstimer pr. år i Danmark, hvor den gamle var på 1701 solskinstimer. Landstallet for 2002 illustrerer, at man skal sammenligne de nye solskinstimetal med de nye normaler. Den nye metode gav et landstal for 2002 på 1691 timer. Dette ville svare til et normalt år hvis det fejlagtigt blev sammenlignet med den gamle normal (1701 timer). Men ved sammenligning med den nye kan man se det som det var: Solen skinnede 13% mere end normalt i gennemsnit for Danmark i 2002. Af Ellen Vaarby Laursen, evl@dmi.dk og Stig Rosenørn sr@dmi.dk Redaktion Niels Hansen, nsh@dmi.dk DMI 28. februar 2003. |
