 |
De første, der fik hendes hastigt voksende vrede at føle var Bahamas i løbet af mandagen. Tirsdag kommer turen så til sydspidsen af Florida og nordkysten af Cuba.
Herefter begiver Rita sig ud i Den Mexicanske Golf, der får få uger siden havde besøg af den voldsomme hurricane Katrina.
I prognoserne fra National Hurricane Center ser de områder Katrina ramte hårdest - blandt andet i Mississippi og Lousiana - dog ud til at gå fri af den kraftigste blæst denne gang.
De amerikanske meteorologer forventer, at Rita tager en overvejende vestlig kurs i Den Mexicanske Golf og frem til onsdag eftermiddag følger stort set samme bane som Katrina gjorde for ca. 3½ uge siden, indtil hun svingede nordover mod New Orleans.
Efter onsdag skulle Rita så fortsætte ind mod bunden af Den Mexicanske Golf og gå i land et sted i Texas lørdag morgen dansk tid som en kraftig hurricane (kategori 3 og derover). Prognoserne er dog stadig meget usikre så langt ude i fremtiden.
National Hurricane Center arbejder med en acceptabel afvigelse på maksimalt ca. 255 kilometer to døgn før landgang. Med andre ord anses udsigten for 'god', hvis orkanens øje ender med at være inden for en afstand af 255 kilometer fra det forudsagte punkt i en 48-timers prognose.
|
 |
 |
 |
 Rita som tropisk storm den 19. september 2005. Øerne syd for Rita er (fra venstre mod højre): Cuba, Haiti/Dominikanske Republik og Puerto Rico. Foto fra NASA's Terra satellit.
 Katrina lagde store dele af New Orleans under vand. Foto U.S. Coast Guard / Petty Officer 2nd class Kyle Niemi.
|