Frosten vender tilbage

Frosten var en sjælden gæst i vinteren. Nu kommer den så og forkøler foråret.

Der er frost i prognoserne. Godt nok kun nattefrost og kun lidt under nul, men frost er det.

Nu er frost helt normalt i marts. Når den alligevel føles som noget særligt i år, er det fordi vinteren stort set var frost- og snefri.

Første bid kommer allerede natten til søndag på udsatte steder. I de efterfølgende nætter breder frosten sig og vi kan vente ned til ca. minus 5°C, hvor det bliver koldest.

"Søndag passerer et lavtryk lige syd om Danmark og på bagsiden af lavtrykket kommer vi ind i en periode, hvor vi får trukket køligere luft ned fra nord. Udover, at det giver nogle sne- og slud-byger, så betyder det altså nattefrost i første halvdel af næste uge", siger vagtchef Mogens Bendtsen.

Godt nok vender nattefrosten tilbage, men det er blandt andet på grund af færre skyer og det giver mere sol i dagtimerne. Og dagtimer er for øvrigt efterhånden værd at tale om - dagen er nu tæt på 11½ time lang de fleste steder og det går hastigt fremad. Omkring forårsjævndøgn, der i 2008 er den 20. marts tiltager dagen med næsten 5 minutter i døgnet.

Stor forskel på dag og nat

Foråret - særligt marts - er også det tidspunkt på året, hvor muligheden for forskel på temperaturen nat og dag er størst.

Om dagen når Solen højt nok på himlen til virkelig at tilføre atmosfæren energi og give varme mindelser om sommer. Om natten derimod, kan det blive bitterligt koldt, fordi Solen er væk fra himlen i omtrent 12 timer og havet omkring os er for koldt til at holde temperaturen oppe.

Også forårets tørre luft hjælper til. Tør luft varmer nemlig både hurtigere op og køler hurtigere ned end fugtig. Den tørre luft er desuden ofte koblet til få eller ingen skyer. Og uden skyer slipper Solens lys uhindret ind i dagtimerne, mens varmen har alle muligheder for at stikke af, når natten falder på.

Naturen er langsomt ved at vågne - lige nu ser det ud til, at det bliver til en forårsforkølelse. Foto Kurt Winkler.

Marts har således den største forskel mellem den absolut højeste og laveste temperatur af alle månederne. Hele 49,2° er der fra de -27,0°C, der blev målt natten til den 6. marts 1888 ved Holbæk og de 22,2°C Karup-borgerne svedte i den 18. marts 1990.

På den næste pladser finder vi april med en forskel på 47,6° (-19,0°C > 28,6°C) og februar med 44,8° (-29,0°C > 15,8°C).

Mere om marts
I en normal marts får Danmark får 46 millimeter nedbør fordelt på 10 dage, oplever 110 solskinstimer og har en gennemsnitlig temperatur på 2,1°C.

Varmeste marts
Kom både i 1990 og 2007, hvor den gennemsnitlige temperatur var 6,1°C. Det er 4,0° over normalen.

Koldeste marts
Kom i 1942, hvor den gennemsnitlige temperatur var -3,5°C. Det er 5,6° under normalen.

Varmeste dag
Kom den 18. marts 1990, hvor der blev målt 22,2°C i Karup.

Koldeste nat
Kom den 6. marts 1888, hvor der blev målt -27,0°C i Søndersted v/Holbæk.

Tørreste marts
Kom både i 1918 og i 1969, hvor vi kun fik 7 millimeter på landsplan. Det er 39 millimeter under normalen.

Vådeste marts
Kom i 1978, hvor vi fik hele 100 millimeter på landsplan. Det er 54 millimeter over normalen.

Solen i marts
Mest sol fik vi i 1943 med 200 timer og mindst i 1963 med 50 timer.

Af Bjarne Siewertsen og Niels Hansen, nsh@dmi.dk
© DMI, 14. marts 2008.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS
Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk
DMI's -nyheder