Nu er det bevist: der er klumper i vejret
En forsker fra DMI har tilsyneladende løst en af vejrets store gåder.
Varierer vejret tilfældigt, eller er der grundlæggende forskellige foretrukne, ikke-årstidsbetingede vejrtyper, som vejret svinger imellem? Det spørgsmål kan med rette kaldes en af meteorologiens store gåder.
"Når vi taler om forskellige vejrtyper; f.eks. kolde, tørre modsat varme, våde vinterperioder, er der noget om snakken", siger Bo Christiansen, der er forsker ved DMI's klimasektion.
"De seneste årtier er der gjort et stort arbejde for at afgrænse, beskrive og definere disse klumper af foretrukket vejr - vi kalder dem vejr-regimer", forklarer Bo Christiansen. "Problemet er den naturlige støj i atmosfæren, som f.eks. perioder med mange vejrskift. Det gør det svært for os at få tilstrækkeligt præcise data".
Bo Christiansen har nu udviklet nye statistiske metoder, der kan fjerne indflydelsen af støjen. Dermed er det lykkedes at påvise, at der eksisterer to vejr-regimer.
Figur fra Bo Christiansens artikel i Journal of the Atmospheric Sciences, som viser hyppighedsfordelingen af 'wave amplitude index' for den nordlige halvkugle om vinteren. De to regimer træder tydeligt frem.
Juli 2005 - godt eksempel; men ikke bevis
Svaret på hvorvidt der findes grundlæggende forskellige vejrtyper, er umiddelbart indlysende med tanke på den juli måned, som netop er overstået. Første del var præget af sol og varme og den anden del af frontpassager med regn og ikke ret meget sol.
"Så nemt er det nu desværre ikke", svarer Bo Christiansen "Selvom netop juli 2005 er et klassisk eksempel på, hvordan vejr-regimer dominerer i en periode på 10 til 14 dage for så at afløses af et nyt. Opgaven ligger nemlig ikke i at påvise, at vejret i en længere periode kan være stabilt, men i at påvise, at vejrsystemet så at sige foretrækker visse vejrtyper frem for andre". Bo Christiansens påpeger desuden, at han ind til videre kun har arbejdet med data fra den nordlige halvkugle for månederne december, januar og februar.
Skolebørn til undsætning
En meget brugt metode til at afgøre, om en serie af tal har forskellige foretrukne værdier - svarende til regimer - er at udregne en hyppighedsfordeling.
Hvis vi f.eks. går ind i en 6. klasse midt i skoleåret og laver en hyppighedsfordeling for børnenes alder, kunne den se således ud:
- Nogle få 11-årige
- En stor gruppe 12-årige.
- Nogle få 13-årige.
Der er altså én foretrukken værdi (12) og dermed ét regime. Det samme gælder for en 8. klasse; her er der blot:
- Nogle få 13-årige.
- En stor gruppe 14-årige.
- Nogle få 15-årige.
Slår vi så de to klasser sammen og laver en fælles hyppighedsfordeling, kan vi tegne en kurve, der pludselig har to toppe ved hhv. 12 og 14 - vi har nu to foretrukne værdier eller to regimer.
Kamel eller en dromedar?
Når man tegner en hyppighedsfordeling, vil dens form altså afsløre, om der er forskellige regimer. Hvis den har én pukkel, som en dromedar, så er der ét regime. Hvis den har to pukler, som en kamel, er der to regimer.
|
-nyheder
