November satte rekord i regnvejr
November blev som ventet meget våd, meget mild og meget solfattig. Der var dog ikke rekord i nedbørmængde, men det var der til gengæld i antal nedbørdøgn.
Gennemsnitligt antal nedbørdøgn blev hele 27 for landet som helhed. Det er ny rekord siden de landsdækkende målinger startede i 1874.
- 27 døgn (november 2009)
- 25 døgn (november 1944, november 1992)
- 24 døgn (november 1963, november 1969, november 1979)
- 23 døgn (november 1951, november 1960, november 1996)
- 22 døgn (november 1928, november 1977, november 1981, november 2000, november 2006)
Placeringerne bestemmes som udgangspunkt ud fra antal nedbørdøgn. Året fortæller, hvor mange gange den betingelse er opfyldt. Et nedbørdøgn er et døgn, hvor der falder 0,1 millimeter nedbør eller mere på landsplan.
November blev i øvrigt den 5. varmeste, den 4. vådeste samt den 3. solfattigste november, DMI har registreret. Landsdækkende målinger af temperatur og nedbør startede i 1874, mens solmålingerne startede i 1920.
 Rigtigt novembervejr. Foto Jens Glindorf Christensen.
Først i de sidste dage indtraf frosten, nemlig første gang natten til den 29. Hvis frosten ikke have indfundet sig i november måned havde det været første gang siden landsdækkende målinger startede i 1874.
Det blev indimellem en lidt blæsende november. Den 18. november 2009 blev store dele af Danmark ramt af vinde fra kulingstyrke til visse steder endda storm ved den jyske vestkyst. Vindstødene var af orkanstyrke.
Læs mere om novembers vejr under vejrarkiver, hvor der både er tekst og tabeller.
Du kan læse meget mere om vejret i november 2009 i 'Værd at Vide'-boksen til højre. For flere oplysninger kontakt DMI's Data- og klimainformation på 39 157 500.
Af John Cappelen © DMI, 1. december 2009.
Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk DMI's -nyheder
|