Logo - link til forside 
 Vejret i Danmark og farvandene omkring Danmark.   Vejret i Grønland og farvandene omkring Grønland.   Vejret på Færøerne og farvandene omkring Færøerne.   Vejret og klimaet i hele verden.   Om DMI   Viden om Vejr, klima og oceanografi   Klimaet får gradvist større og større indflydelse på vores hverdag, efterhånden som vi tænker det ind i flere og flere af dagligdagen gøremål.   Havet omkring Danmark, Grønland og Færøerne, dets oceanografi og dets havis   Erhverv
 Nyheder 2012
Arkiv
Her startede du Nyheder 2011
 Nyheder 2010
 Nyheder 2009
 Nyheder 2008
 Nyheder 2007
 Nyheder 2006
 Nyheder 2005
 Nyheder 2004
 Nyheder 2003
 Nyheder 2002
Tjenester
 Nyhedsbrev
 Temaer
 Artikler på tryk
 RSS-nyheder
Udenlandske
 NOAA's National Hurricane Center
 Earth Observatory (engelsk/NASA)

November 2011: Intet nyt fra Stillehavet

2011 slutter sandsynligvis som et usædvanligt varmt år af den kolde slags. La Ninã holdt temperaturene nede, men året ender som det varmeste La Niña år nogensinde og omkring en 10. plads på listen over varme år.

Temperaturfordelingen har stort set ikke ændret sig i store dele af verden i forhold til oktober.

"La Niña dominerede stadig det østlige Stillehav med temperaturafvigelser omkring -1°C i forhold til gennemsnittet, mens det var varmere end normalt over store dele af resten af kloden," siger seniorforsker ved Danmarks Klimacenter, DMI, Martin Stendel.

I november var det igen meget varmt i Arktis - her var afvigelsen mere end 5°C alle steder nord fra 80°N. Varmt var det også i Antarktis, over Skandinavien, Nordcanada, det meste af Grønland samt det Indiske Ocean og en stor del af Atlanten. Derimod var temperaturerne under gennemsnittet over Alaska, omkring det Kaspiske Hav og i Sydatlanten.

Afvigelser fra normaltemperaturen 1961-1990 for november 2011. Kortet er i Robinson-projektion for at give en mere nøjagtig fornemmelse af de korrekte størrelses- og arealforhold.
Afvigelser fra gennemsnitstemperaturen 1961-1990 for november 2011. Kortet er i Robinson-projektion for at give en mere nøjagtig fornemmelse af de korrekte størrelses- og arealforhold.

Dermed placerer sig november 2011 på en 10. plads hos GISS (NASA/Goddard Institute fra USA, en 12. plads hos NCDC (National Climatic Data Center, også fra USA), både med 132 års data og en 15. plads af i alt 162 år hos kollegerne fra CRU (Hadley Centre/Climatic Research Unit) i Storbritannien.

"Igen var det det tropiske Stillehav, som holdt temperaturerne forholdsvist lave. Tendensen ser vi også, når vi kigger på de seneste 12 måneders temperaturer (altså fra december 2010 til og med november 2011), som var omkring 1°C varmere end gennemsnittet næsten overalt bortset fra det østlige Stillehav," siger klimaforskeren.

Afvigelser fra normaltemperaturen 1961-1990 for de seneste tolv måneder
Afvigelser fra gennemsnitstemperaturen 1961-1990 for de sidste tolv måneder, altså december 2010 til november 2011.

Dermed står det temmeligt klart, at 2011 ender på omkring en 10. plads i rækken af de varmeste år nogensinde. Det er bemærkelsesværdigt, fordi La Niña holder temperaturerne nede også på verdensplan. 2011 er således ved at blive det varmeste La Niña-år nogensinde. Ifølge prognoserne fra diverse modeller holder La Niña-situationen i hvert fald vinteren 2011/12 over.

Globale månedsmiddeltemperaturer. De tynde linjer viser månedlige temperaturafvigelser for de tre datasæt, mens de tykke linjer er de tilsvarende middelværdier over 10 år.
Forskellene mellem de tre datasæt er betydeligt mindre end selve opvarmningen. De tynde linjer viser månedlige temperaturafvigelser for de tre datasæt, mens de tykke linjer er de tilsvarende middelværdier over 10 år. Figuren opdateres løbende og er således altid den seneste.

”At der er forskelle i rækkefølgen af de forskellige år i de forskellige datasæt skyldes først og fremmest forskelle i behandling af områder uden data, specielt i Arktis hvor der findes kun få målestationer på grund af de store områder, hvor der ikke er land,” siger klimaforskeren.

Hos GISS ekstrapoleres observationer fra de omkringliggende landstationer til områder uden datadækning op til en distance på 1200 km. På denne måde kan data spredes ud og dække næsten hele Arktis. Hos CRU vælger man i modsætning til GISS ikke at ekstrapolere i områder uden data, og NCDC’s procedure ligger et sted imellem.

Landmasserne opvarmes hurtigere end oceanerne på grund af oceanernes store varmekapacitet.
Landmasserne opvarmes hurtigere end oceanerne på grund af oceanernes store varmekapacitet. Temperaturerne fra NCDC for land og ocean (tynde linjer), 10-årige middelværdier (tykke linjer) og forskellen mellem de to tykke linjer som farvet flade. Figuren opdateres løbende og er således altid den seneste.

Landmasserne opvarmes hurtigere end oceanerne, fordi oceanernes varmekapacitet er meget større end landets, dvs. det kræver betydeligt mere energi at opvarme vandet end jorden. Denne tendens fortsætter. Opvarmningen, som allerede findes i oceanerne i dag, fordeles desuden i de øverste flere 100 meter af havet. Og fordi vi kun observerer temperaturen af selve havoverfladen, bliver opvarmningen i dybden ikke umiddelbart registreret. Denne forskel i opvarmningen mellem landmasserne og oceanerne, er derfor det, vi skulle forvente som følge af de menneskeskabte klimaændringer.

For yderligere information kontakt Martin Stendel, mas@dmi.dk

Af Bjarne Siewertsen, kommunikation@dmi.dk
© DMI, 23. december 2011.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS
Vejret undervejs på mobil.dmi.dk eller til iPhone eller Android
DMI's RSS-ikon-nyheder

Sikker email til DMIOphavsret Privatlivspolitik  Send til en ven
Udskriv   English site   Kontakt DMI   Sitemap   Standard skrift Stor skrift   Send siden til en ven
 Varsler, varsel, vejrvarsel, varsel om farligt vejr
   Varsel markering Varsler om farligt vejr i Danmark
DotVarseldefinitioner
Gem og del med dine venner med Addthis
 Nyheder
DotKnastørt i København - pas på når du griller
24.05.2012
DotVarmebølge i København og Nordsjælland
24.05.2012
DotTirsdag med 27,7 og skybrud
23.05.2012
DotVarm mandag i maj
22.05.2012
DotGræspollen i luften
22.05.2012
DotÅrets første sommerdag - opdateret
21.05.2012
DotSolformørkelse søndag - billeder fra New Mexico
21.05.2012
DotAlberto tyvstarter Atlantens cyklonsæson
21.05.2012
DotFlere
 Værd at vide
 Meteorologisk leksikon
 Spørgsmål og svar
spacer.gif
 Fra leksikonnet
 Minimumtemperatur:
Den lavest målte lufttemperatur i to meters højde inden for et givet tidsrum (typisk ½ døgn).
spacer.gif
spacer.gif