Nordvandet forbinder himmel og hav
Nordvandet er en årligt tilbagevendende sprække i Arktis' is. Her slipper varme fra havvandet op i den minus 30°C kolde luft og det kan ses i vejrmodellerne.
Om vinteren ligger havisen i Arktis som et isolerende tæppe imellem den iskolde luft på ca. minus 30°C og det relativt 'varme' havvand på ca. minus 1°C.
Sne og is isolerer effektivt, og varmeudveksling mellem vandet og luften foregår næsten udelukkende igennem sprækker og åbninger i isen, inden de fryser til i løbet af få timer.
Polynya
Med mindre isen ligger fastfrosset imellem øer, nær land og i fjorde, bliver havisen drevet rundt af vind og strøm, og det giver åbninger og sprækker i isen, hvor varmen fra havet kan 'sive ud'. Et stort område med åbent vand inde i isen eller langs land kaldes med et russisk ord en 'polynya'.
Den største, årligt tilbagevendende polynya i Arktis hedder Nordvandet, og den opstår i det nordligste hjørne af Baffinbugten mellem Grønland og Ellesmere Island i Canada.
Venstre: Satellitbillede fra den 22. januar 2009 der viser Naresstrædet. Bemærk dannelsen af cumulus over Nordvandet. Billedet er optaget af den Europæiske satellit MetOp.
Højre: 2 meter lufttemperaturen over havet i Arktis. De høje temperaturer med orange nuancer langs Grønlands kyst nederst i billedet er over åbent vand udenfor iskanten. Data ECMWF.
På begge grafikker er positionen af Nordvandet markeret med et kryds.
Eksport af is
Nordlige vinde om vinteren driver is fra Polhavet nord for Grønland ned gennem det smalle Naresstræde og videre ned i Baffinbugten. Vinden transporterer desuden vinter-isen, der er dannet lokalt, fra den nordlige ende af Baffinbugten gennem Davisstrædet mod Labradorhavet i syd. Det sker ofte, at Naresstrædet bliver blokeret af fast-is midt på vinteren for først at åbne igen hen på foråret. Samtidig kan den sydgående eksport af is blive så kraftig, at den lokale isdannelse ikke kan følge med, og dermed åbner Nordvandet. I 2009 skete det midt i januar.
Ligesom fast-isen har udgjort vejen for immigration til Grønland gennem tiden, har de fangstmuligheder, som det åbne vand tilbød, været eksistensgrundlag for lokalbefolkningen. Dannelsen af Nordvandet har længe undret naturforskerne og både i det 19. og starten af det 20. århundrede var der en livlig debat om emnet.
Vigtigt for vejret
I vejrmodeller for Grønland og resten af Arktis er det vigtigt at kende udbredelsen af havis samt åbninger i havisen for at kunne beskrive varmeudvekslingen mellem havet og luften bedst muligt.
Den globale vejr-model, der køres på det fælleseuropæiske regnecenter for vejrprognoser, ECMWF, og DMI’s egen HIRLAM model for Grønland bruger havis-data fra satellit. DMI henter disse data fra forskellige satellitter og gør dem klar til brug i computermodellerne som en del af et større europæisk projekt.
De seneste dage har Nordvandet sat en tydelig signatur på kortene over temperaturen i området. Den kraftige nordenvind på under minus 25°C bliver varmet med op med flere grader, når den passerer Nordvandet, og denne opvarmning ses som en 'varm stribe' flere hundrede kilometer sydpå over havisen i Baffinbugten.
Af Rasmus Tonboe: rtt@dmi.dk, Gorm Dybkjær, Leif Toudal, Leif Rasmussen
Redaktion Niels Hansen, nsh@dmi.dk
© DMI, 3. februar 2009
Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS
Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk
DMI's  -nyheder
|
