Udvekslingen af data, der blev sat i gang på DMI's initiativ, gør det muligt at følge vandstanden i hele Nordsøen. Dermed bliver det også nemmere at lave forudsigelser for vandstanden og deciderede stormflodsprognoser med større nøjagtighed. Endnu er ikke alle landene omkring Nordsøen helt klar til at offentliggøre deres data, men det forventes, at samarbejdet vil blive udvidet yderligere inden for de kommende måneder. Et lignende samarbejdet eksisterer allerede for Østersølandene, og her er DMI ligeledes en aktiv medspiller. På NOOS' hjemmeside www.noos.cc er det mulig at følge vandstanden for Nordsøen online, ligesom man også kan se en liste over de deltagende institutioner. Online-visning af vandstandsdata fra både Østersøen og Nordsøen kan dog også ses på dmi.dk. For yderligere information: Sektionsleder Erik Buch, ebu@dmi.dk, tlf. 3915 7500 Af Bjarne Siewertsen, bsi@dmi.dk DMI 29. november 2002. |