Logo - link til forside 
 Vejret i Danmark og farvandene omkring Danmark.   Vejret i Grønland og farvandene omkring Grønland.   Vejret på Færøerne og farvandene omkring Færøerne.   Vejret og klimaet i hele verden.   Om DMI   Viden om Vejr, klima og oceanografi   Klimaet får gradvist større og større indflydelse på vores hverdag, efterhånden som vi tænker det ind i flere og flere af dagligdagen gøremål.   Havet omkring Danmark, Grønland og Færøerne, dets oceanografi og dets havis   Erhverv
 Nyheder 2013
Arkiv
 Nyheder 2012
 Nyheder 2011
 Nyheder 2010
 Nyheder 2009
 Nyheder 2008
 Nyheder 2007
 Nyheder 2006
 Nyheder 2005
Her startede du Nyheder 2004
 Nyheder 2003
 Nyheder 2002
Tjenester
 Julekalender 2012
 Nyhedsbrev
 Temaer
 Artikler på tryk
 RSS-nyheder
Udenlandske
 NOAA's National Hurricane Center
 Earth Observatory (engelsk/NASA)

Nordlys over Danmark søndag - muligvis mere mandag og tirsdag

Natten mellem søndag den 7. og mandag den 8. november var der nordlys over Danmark. Nordlyset blev set flere steder i Nordsjælland og helt ned til Nykøbing F. Det kom i to bølger. Først mellem kl. 22:30 og 23:00 søndag aften og så igen mandag morgen mellem 05:20 og 06:00. Og nordlyset fortsætter formentlig i de kommende nætter.

Nordlys over Allerød, søndag den 7. november 2004. Foto Szilvia G. Mørup-Petersen
Fotografiet er taget mod nord-øst med Canon S30 digitalkamera på blænde 2.8, 15 sek, asa 200 film. Foto: Anders og Szilvia G Mørup-Petersen. Flere læsere har været så venlige at sende flotte billeder ind, Vi takker.

Nordlyset vist i billedet blev fotograferet af Anders og Szilvia G Mørup- Petersen, der beretter "Vi observerede nordlys søndag aften fra Allerød klokken 22.30 til lidt over 23. For en gang skyld, så forstærkede de lave og tynde skyer faktisk oplevelsen, idet de fremhævede de røde farver i nordlyset op imod de flotte og rene grønne farver bagved".

Nordlyset i Danmark skyldes et kraftigt udbrud fra solpletregion 696 den 6. november kl. 00:30 GMT (01:30 dansk tid). Der var et nyt udbrud den 7. november kl. 16:05 GMT og udslippet herfra kan ventes at nå Jorden mandag nat eller i løbet af tirsdagen.

Sådanne udbrud kan give kraftige magnetiske forstyrrelser på Jorden - såkaldte magnetiske storme. Aktiviteten beskrives bl.a. ved et Kp indeks, som har en skala fra 0 til 9, hvor 9 er magnetisk "orkan". Og den styrke nåede aktiviteten i løbet af søndag nat som det ses på figuren.

Den fortsatte solpletaktivitet betyder formentlig, at den magnetiske storm på Jorden fortsætter nogle dage endnu, så der skulle blive gode muligheder for at se nordlys også mandag nat og muligvis igen tirsdag aften.

Har Solen to forskellige sider? En side med blank solskive og en anden fuld af aktive solpletter. Det er kun knap en måned siden vi her skrev om den stille sol (19. oktober, 2004) og viste et billede af Solen fra 11. oktober. Og så nu! På billedet fra SOHO, MIDI, ses et foto af Solen taget den 6. november ved en bølgelængde i det synlige lys, hvor man tydeligt ser den aktive solpletregion 696 og andre solpletområder.

Størrelse af den magnetiske aktivitet fra den 6. til den 8. november 2004.
Kp indeks for magnetisk aktivitet (grafik: NOAA/SEC)

Solpletter den 6. november 2004.
Aktive Solpletregioner. Foto: SOHO, MIDI, NASA/ESA

spacer.gif
spacer.gif
spacer.gif
spacer.gif

Men det er samme side af Solen, der ses her den 6. november, som blev vist den 11. oktober, da Solen har en omdrejningsperiode på ca. 27 dage og nu vender samme side mod Jorden. Men sådan er Solen faktisk - stadig gådefuld og uforudsigelig - og i stand til at give kraftige udbrud, selv om den nu er på vej mod minimum solpletaktivitet i sin 11-årige cyclus.

Af Peter Stauning pst@dmi.dk

Redaktion Kate Hansen keh@dmi.dk

DMI, 8. november 2004

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Vejrudsigter, varsler og radarbilleder som SMS og MMS

Sikker email til DMIOphavsret Privatlivspolitik  Send til en ven
Udskriv   English site   Kontakt DMI   Sitemap   Standard skrift Stor skrift   Send siden til en ven
 Varsler, varsel, vejrvarsel, varsel om farligt vejr
   Varsel markering Varsler om farligt vejr i Danmark
DotVarseldefinitioner
Gem og del med dine venner med Addthis
 Nyheder
DotSlagsmål mellem varme og kulde udløser kraftig regn over Danmark
19.06.2013 16:00
 Værd at vide
 Solen blev pludselig så stille (19. oktober 2004)
 spacer.gif
 Fra leksikonnet
 Koldeste juni-nat
Kom den 2. juni 1936, hvor der blev målt -3,5°C i Klosterhede Plantage.
spacer.gif

Få DMI Vejr på din smartphone

spacer.gif