Nordeuropa og Grønland bytter vejr

Når det er varmt i Danmark er det gerne koldt i Grønland og omvendt. Det har vejret klart vist her i starten af 2005. Fænomenet kaldes blandt meteorologer for "Temperaturvippen".

I Danmark fik vi en meget mild start på året 2005. Mange steder i landet gik der et par uger, før temperaturen første gang nåede under frysepunktet, og den 10. fik vi endda en varmerekord for januar. Der blev målt 12,4°C ved Sønderborg.

Helt anderledes startede januar i Vestgrønland, hvor temperaturen i den samme 14 dages periode var under det normale - i Nuuk således -10°C for perioden mod normalt -7°C. Dybe lavtryk afløste hinanden i hurtig rækkefølge på strøget fra Island til Norskehavet. Det var dem, der til stadighed trak kold luft fra nord ned over Vestgrønland og sendte mild luft fra sydvest ind over Vesteuropa. Dét er temperaturvippen i funktion.

Siden vendte billedet. Et kraftigt højtryk udviklede sig syd for Island. På dets østside dykkede den kolde luft ned over Nordeuropa og har fundet vej helt til Middelhavet og endda Nordafrika. Vest for højtrykket vandrede et dybt lavtryk indenfor de seneste par dage nordpå til Davisstrædet. Det medbragte luft af så sydlig oprindelse som Bermudaområdet.

Figuren viser temperaturen i ca. 1½ kilometers højde og luftstrømningen i ca. 5 kilometers højde den 26. januar 2005 kl. 12 UTC. Varmefrembruddet over Grønland ses tydeligt på figuren som gule og rødlige områder.

Vestgrønland fik derved storm fra syd og høje temperaturer den 26. januar. Mange steder nåede temperaturen op på 10-12 varmegrader, hjulpet på vej af en føhneffekt, og tøvejret nåede så nordligt som Upernavik, hvor der måltes et par plusgrader.

Den varme luft banede sig vej over Iskappen (hvor temperaturen på stationen Summit i tre kilometers højde steg til -11,7°C) og videre til Nordøstgrønland. Her har Daneborg natten til den 27. målt +6°C, og Illoqqortoormiut længere sydpå nåede +4,7 °C. Målinger fra vejrballon her viser tilmed, at det var væsentlig varmere i bare få hundrede meters højde (+12°C).

Det betyder, at der i de indre fjordpartier, hvor føhneffekten er stærk, sagtens kan være 15 varmegrader. Det kan give problemer for områdets planteædere, når den vanddrukne sne genfryser til et ispanser, som det er svært at trænge igennem.

Af John Cappelen og Leif Rasmussen
Redaktion Bjarne Siewertsen, bsi@dmi.dk

DMI, 27. januar 2005

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk
Vejrudsigter, varsler og radarbilleder som SMS og MMS