Logo - link til forside 
 Vejret i Danmark og farvandene omkring Danmark.   Vejret i Grønland og farvandene omkring Grønland.   Vejret på Færøerne og farvandene omkring Færøerne.   Vejret og klimaet i hele verden.   Om DMI   Viden om Vejr, klima og oceanografi   Klimaet får gradvist større og større indflydelse på vores hverdag, efterhånden som vi tænker det ind i flere og flere af dagligdagen gøremål.   Havet omkring Danmark, Grønland og Færøerne, dets oceanografi og dets havis   Erhverv
 Nyheder 2013
Arkiv
 Nyheder 2012
 Nyheder 2011
 Nyheder 2010
Her startede du Nyheder 2009
 Nyheder 2008
 Nyheder 2007
 Nyheder 2006
 Nyheder 2005
 Nyheder 2004
 Nyheder 2003
 Nyheder 2002
Tjenester
 Julekalender 2012
 Nyhedsbrev
 Temaer
 Artikler på tryk
 RSS-nyheder
Udenlandske
 NOAA's National Hurricane Center
 Earth Observatory (engelsk/NASA)

Nattorden rullede over landet

Nattens uvejr gav lokalt 20 millimeter nedbør og fyrede i alt ca. 2.000 lyn af på sin tur over Sønderjylland, København og det sydlige Sverige.

Lavtrykket over De Britiske Øer har ligget næsten stille og styret vores vejr flere dage. De tilhørende fronter ligger et stykke øst for os, men på undersiden af lavtrykket blev der tirsdag dannet et trug - en slags koldfront - der passerede landet i løbet af aftenen og natten.

På sin vej hen over det lune land udviklede fronten sig. Da den kom hen over den midtsjællandske højderyg fik den lune bundluft det ekstra løft opad der skulle til, for at linjen af bygerskyer blev så store, at lynene begyndte at springe.

Lokalt kom der en hel del nedbør over ret kort tid. Centralt i København faldt der 20,9 millimeter på ½ time, mens den højeste samlede nedbørmængde - også i København - blev målt til 21,6 millimeter.

Nedbør ifb. natligt uvejr den 20. maj 2009.
Nedbøren fra klokken 08:00 tirsdag den 19. maj til klokken 08:00 onsdag den 20. maj. linjen efter nattens intense samling af bygeceller er tydelig, men kun ganske få steder slap helt tørskoet fra døgnet. Grafik Mikael Scharling.

I alt er der registreret omkring 2.000 lynnedslag fra uvejret over dansk og sydsvensk område - hovedsagligt over det østlige Sjælland og Skåne. Antallet af sky-til-sky lyn ligge ligeledes på omkring 2.000. Udviklingen er ikke usædvanlig for årstiden.

Statistikken fortæller, at omkring 5% af lynnedslagene i Danmark er registreret i maj, omkring 85% i sommermånederne juni, juli og august, omkring 5% i september og de resterende ca. 5% i de kolde måneder fra oktober til og med april.

Få skader

Frem til klokken 10 havde Skadesservice Danmark været ude 52 steder på Sjælland. Fornemmelse hos servicechef Kim Sarup er, at der har været flest problemer i København og på Frederiksberg.

"I forsikringsbranchen beskriver vi nattens hændelse som et lille skybrud. Det har primært givet vand i kældrene", fortæller han. Sidst på formiddagen er der også meldinger om flere lynskader.

At de forholdsvis mange millimeter, der kom på kort tid, ikke har givet flere skader, tilskriver Kim Sarup det forebyggende arbejde der er blevet gjort de seneste år med oprensning og smårenoveringer af kloakker.

Farvel og goddag

Lavtrykket bevæger sig mod øst og nordøst under opfyldning de kommende to døgn. Enkelte byger med torden kan forekomme i det nordlige Jylland i dag. Det bliver de sidste krampetrækninger fra det lavtryk for vores vedkommende.

Nattorden

Lynnedslag den 19. og 20. maj 2009
Lynnedslag den 19. og 20. maj 2009

spacer.gif
spacer.gif
spacer.gif
spacer.gif

En ny frontbølge ser ud til at udvikle sig sydvest for os og passerer lige syd om landet torsdag, og med det følger fronter, regn og tordenbyger, og det ser ud til at det stedvis kan blive kraftigt.

Af Lone Seir Carstensen og Niels Hansen, nsh@dmi.dk
© DMI, 20. maj 2009.

Tilmeld dig DMI's ugentlige, elektroniske nyhedsbrev
Tilmeld dig DMI's varsler om farligt vejr på SMS
Mobile vejrudsigter, farvandsudsigter og nyheder på mobil.dmi.dk
DMI's RSS-ikon-nyheder

Sikker email til DMIOphavsret Privatlivspolitik  Send til en ven
Udskriv   English site   Kontakt DMI   Sitemap   Standard skrift Stor skrift   Send siden til en ven
 Varsler, varsel, vejrvarsel, varsel om farligt vejr
   Varsel markering Varsler om farligt vejr i Danmark
DotVarseldefinitioner
Gem og del med dine venner med Addthis
 Nyheder
 Værd at vide
 Nyhed: Sommeren er højsæson for lyn (19. maj)
 Produkt: Lynregistrering
 Tema: Forholdsregler ved tordenvejr
 Artikel: Bag om lyn og torden
 spacer.gif
 Fra leksikonnet
 Dug:
Afsætning af vand ved kondensation (fortætning) af vanddamp på en overflade.
spacer.gif

Få DMI Vejr på din smartphone

spacer.gif